Formel Ford - DK   20/08/08

Første pole position til Dennis
Det har åbenbart hjulpet at holde formen ved lige i sommerferien. Ihvertfald satte Dennis Lind, Roskilde, pole position foran papfætteren og ærkerivalen, Kevin Magnussen, i tidtagningen forud for Grand Prix Danmark. Og det endda med mere end et halvt sekund ned til sidstnævnte, der måtte nøjes med en 3. plads.

"Jo, det gik helt vildt godt", udbrød Dennis efter tidtagningen. På trods af et mere beskedent budget - og dermed færre testkilometer - end Kevin var det endelig lykkedes at køre fra ham under tidtagningen. Første sejr kom som bekendt allerede før sommerferien.


Der blev kørt tæt – rigtig tæt!
(Foto: Gripping Media)

Sejren lå ellers også lige til højrebenet lørdag eftermiddag, da det første af weekendens to heats blev kørt. Magnussen kom godt nok forbi den mørke teenager, men Dennis fulgte med og forsøgte flere gange at angribe. Han kom forbi for enden af langsiden, men på vej ind i hesteskoen angriber Kevin på indersiden, samtidig giver gearkassen Dennis racer op, dermed er den spændende fight mellem dem ovre.


Den tætte kamp mellem Kevin og Dennis stoppede, da gearkassen ikke ville være med mere.
(Foto: Gripping Media)

Der var derfor ikke andet at gøre, end at mekanikerne måtte trække i arbejdstøjet og få bilen til at køre igen. Den var da også køreklar igen lidt efter midnat.

Heat 2 skulle startes fra 4. pladsen, mens Kevin igen var at finde i forreste række. Der gik ikke mange omgange før Dennis - efter en intens kamp med Tommy Nygaard - nærmede sig den førende Kevin, men desværre ikke hurtigt nok. Kevin havde nået at få et stort forspring, så løbet skulle have været 3-4 omgange længere før Dennis havde kunnet nå at lave et angreb.


Dennis Lind på 2. pladsen, her sammen med løbets vinder Kevin Magnussen samt Søren Mosebo på 3. pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Men en 2. plads er da også okay! Nu har jeg bevist, at jeg kan køre hurtigere end Kevin", griner Dennis, der stadig håber på en billet til en vis festival på Brands Hatch til oktober: "Vi skal bare derover og vise hvad vi kan! Så må vi spise pasta resten af året, det er lige meget. Pasta smager nu altså også godt..."


Dennis er opsat på at komme til Formel Ford Festival på Brands Hatch.
(Foto: Gripping Media)

Om tre uger er Dennis og Fluid Motorsport atter i aktion. Der er det nemlig tid til Copenhagen GP på Sturup Raceway, hvor Formel Ford-bilerne som altid deltager som supportklasse for DTC-feltet.

Dennis Lind Racing

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Fluid Motorsport
  • Jyllandsringen
  • 17/08/08 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto