207 Spider Cup DK   20/08/08

En solskinsweekend i helvede
207 Spider CupEfter mange grundige forberedelser var Team Globel / Drive4fun sultne efter en sejr ved weekendens løb på FDM Jyllandsringen. Nu skulle frugterne høstes af de mange anstrengelser, og vinderkursen lægges fast på ny.

Desværre blev begge løb domineret af kollisioner, hvor Tommy Schröter måtte udgå i søndagens løb med en næsten totalskadet bil.

I lørdagens løb lagde Tommy Schröter sig i front foran den nærmeste konkurrent, Ronny Wechselberger. Over halvdelen af løbet kørte de to duellanter lige stærkt uden muligheder for at Ronny Wechselberger kunne overhale på reglementeret vis:
- Da vi kommer ind i Ford-kurven går han forbi mig indenom ved at køre ind på græsset. Han kører simpelt hen direkte ind i siden på mig og skubber bilen væk, fortæller Tommy Schröter efter løbet.

Episoden var afgørende for løbet, hvor Tommy Schröter måtte tage til takke med en fjerdeplads. Efterfølgende blev Ronny Wechselbergers noget ufine manøvre takseret med et gult kort af juryen, og 2 sekunder straf på den næste tidstagning, der først løber af stablen på Sturup Raceway den 7. september.
- Jeg er noget uforstående overfor denne kendelse og selve strafudmålingen, der efter min mening slet ikke er tilstrækkelig i forhold til, hvilke konsekvenser det havde for løbet og muligvis mine chancer for at vinde mesterskabet i det hele taget, fortæller Tommy Schröter.

Forspringet til Ronny Wechselberger var nu minimeret til 2 point, hvormed at søndagen skulle være dagen, hvor førerpositionen i Peugeout Spider Cup klassen skulle udbygges for Tommy Schröter. I stedet brød helvedet løs med en massekollision og en næsten totalsmadret bil umiddelbart efter, at starten var gået.
Speakerne på FDM Jyllandsringen var ikke sene til at placere ansvaret hos Tommy Schröter. Forskellige optagelser og billederviser dog med al tydelighed, at det er David Falch der i første omgang påkører det venstre baghjul, hvorefter Tommy Schröters bil går i spind.




(Foto: Team Globel / Drive4fun)

Se hele episoden her.

Med et brændende ønske om en sejr forsøgte Tommy Schröter forgæves at rette bilen op, så løbet kunne fortsættes. Bilen ruller imidlertid ind midt på banen, hvorefter flere biler kolliderer i et stort kaos. Mike Mathiesen, Nicolai Stampe og Danny Rasmussen udgik efterfølgende med svære skader på bilerne.
- Det er altid kedeligt, når et løb bliver domineret af alvorlige kollisioner – og jeg beklager naturligvis meget, at flere kørere blevet hevet med i faldet og måtte udgå, understreger Tommy Schröter noget rystet efter løbet.

Førstepladsen måtte overdrages til Ronny Wechselberger, der nu fører med 18 point i klassen.
- Men med to afdelinger og 4 løb tilbage er den samlede sejr stadig inden for rækkevidde, og hele teamet er klar til kæmpe hårdt for en revanche på Sturup Raceway i Sverige den 7. september, afslutter Tommy Schröter.

Team Globel / Drive4fun


Læs mere om:
  • Tommy Schröter
  • Drive4Fun
  • Jyllandsringen
  • 17/08/08 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk