207 Spider Cup DK   19/08/08

Kollisioner afgjorde Peugeot Spider Cup-løb
207 Spider CupRonny Wechselberger overtog føringen fra Tommy Schröter efter to nye sejre
Forud for Bosch GP Danmark var Tommy Schröter, Vojens, førende kører i Peugeot Spider Cuppen. Det er han ikke længere. stadig efter lørdagens løb, men hans forspring er skrumpet ind fra ni til bare to points, efter at Ronny Wechselberger, Tyskland, sikrede sig sin femte og sjette sejr i træk.

Den første af dem blev en kontroversiel sejr.
Tommy Schröter var i lørdagens løb gået i front foran Ronny Wechselberger, og midtvejs på den ottende af de i alt 12 omgange, lykkedes det tyskeren at komme forbi, mens Tommy Schröter ikke bare mistede føringen, men også satte yderligere pladser til.


Tommy Schröter i tæt kamp med Ronny Wechselberger.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

”Han kører direkte ind i siden på mig,” siger Tommy Schröter om episoden, der afgjorde løbet. ”Vi kører lige stærkt. Han kan ikke gå forbi mig, og på vej ned mod Ford-kurven går han indenom mig ved at køre ind på græsset, hvorefter han rammer ind i mig.”

”Det er svært at sige,” er Ronny Wechselbergers kommentar til episoden. ”Det var meget tæt i hvert fald. Skal vi ikke sige, at det var et Rennunfall?”

Tommy Schröter røg fra første- til fjerdepladsen, hvilket forfremmede Jesper Wulff Laursen, Harlev, og David Falch, Roskilde, til de to øvrige podiepladser.

Også i det løb for Spider Cuppen, der blev kørt søndag, var der masser af dramatik. Her spandt netop Tommy Schröter på vej ind på publikumslangsiden, hvor en række af de efterfølgende konkurrenter formåede at undgå kollision, men da bilen stadig rullede, befandt den sig pludselig mig på racerlinien, hvorefter der brød et inferno løs. Mike Mathiesen, Varde, Danny Rasmussen, Helsingør, og Nicolai Stampe, Vejle, måtte udgå med svært beskadigede biler, ligesom Dennis Holbæk Pedersen, Christiansfeld, som deltog i en Aquila SR1 også fik sin bil beskadiget.

Jesper Wulff Laursen, Harlev, kørte i denne weekend sine første sprintløb i klassen for Team Peugeot Køge Sport, og det så længe ud til, at han skulle vinde, men på fjerdesidste omgang blev han passeret af Ronny Wechselberger, der kunne tage sin sjette sejr i træk og dermed gik i en komfortabel føring i mesterskabet.

Resultat af heat 1:
1. Ronny Wechselberger Tyskland Peugeot Spider 14:42,092
2. Jesper Wulff Laursen Harlev Peugeot Spider 14:44,338
3. David Falch Roskilde Peugeot Spider 14:44,790

Resultat af heat 2:
1. Ronny Wechselberger Tyskland Peugeot Spider 17:06,843
2. Steffen Møller Århus C Peugeot Spider 17:18,027
3. Jesper Wulff Laursen Harlev Peugeot Spider 17:21,611

Stillingen i Peugeot Spider Cup:
Pl.KørerByMærkePoint
1.Ronny WeschelbergerTysklandPeugeot Spider165
2.Tommy SchröterVojensPeugeot Spider147
3.David FalchRoskildePeugeot Spider130
4.Søren ZylauvHolstedPeugeot Spider119
5.Mike MathiesenVardePeugeot Spider118
6.Steffen MøllerÅrhus CPeugeot Spider96
7.Allan OlsenHolbækPeugeot Spider76
8.Danny RasmussenHelsingørPeugeot Spider71
9.Mik KerchlangoCharlottenlundPeugeot Spider66
10.Henrik JansenRoskildePeugeot Spider62
11.Johnny VejleboRoskildePeugeot Spider50
12.Nicolai StampeVejle ØstPeugeot Spider41
13.Kim RødkjærHornsyldPeugeot Spider38
14.Jacob LudvigsenBederPeugeot Spider33
15.Jesper Wulff LaursenHarlevPeugeot Spider32
16.Keeley PudneyNew ZealandPeugeot Spider21
17.Jørgen BreinholtVirumPeugeot Spider19
18.Christian ReeVedbækPeugeot Spider17
19.Kent IversenSydalsPeugeot Spider13
20.Jesper TernvaltHavdrupPeugeot Spider9
Karsten ReeVedbækPeugeot Spider9
22.Frank LudvigsenBederPeugeot Spider8

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • David Falch
  • Jesper Wulff Laursen
  • Ronny Wechselberger
  • Steffen Møller
  • Jyllandsringen
  • 17/08/08 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk