Formula Renault 2.0 NEC   31/08/08

2. og 4. plads for Johan Jokinen i tidtagning
- på Nürburgring
Johan Jokinen fik i dag en god tidtagning til weekendens to løb i Northern European Cup i Formel Renault 2.0 på Nürburgring. Løbet udvikles i forbindelse med World Series by Renault.

Johan startede weekenden ved at være hurtigst i træningen i går. Her manglede man den førende kører i feltet, Valtteri Bottas, som ikke måtte deltage i træningen pga. sin deltagelse i Eurocup i FR 2.0, som også køres på Nürburgring i weekenden.


Johan under lørdagens tidtagning.
(Foto: JJ Racing)

I den første tidtagning var Johan Jokinen næsthurtigst efter finske Valtteri Bottas, men foran tyske Tobias Hegewald, som et par timer tidligere havde kørt sig til 5. bedste tid i tidtagningen i Eurocup i samme klasse.

I anden tidtagning fik Johan desværre ødelagt sin bedste omgang, men trods dette var den unge kører 4. hurtigst, kun 15/1000 fra andenpladsen. Hurtigst var igen Valtteri Bottas, efterfulgt af Antonio Felix da Costa, Portugal, og Tobias Hegewald, Tyskland

Begge race køres i morgen, hvor man venter op til 80.000 tilskuere på banen.

JJRacing


Læs mere om:
  • Johan Jokinen
  • Nürburgring
  • 31/08/08 - Nürburgring - Formula Renault 2.0 NEC

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport