SuperLeague   31/08/08

Imponerende debut for danske Kasper Andersen
Efter en overbevisende indsats i tidskørslerne er danske Kasper Andersen med helt fremme, når der i morgen er verdenspremiere på den nye formelklasse Superleague Formula på Donnington Park i England.

Danske Kasper Andersen starter som nr. 4 når de store 750 hk store Superleague Formula racere for første gang blæser fra start på Donnington Park i England, hvor den nye klasse har verdenspræmiere i denne weekend.

- Det var en fantastisk start, siger Kasper Andersen, der netop et skiftet fra den noget mindre Formula Masters til Superleague Formula, hvor han repræsenterer den græske fodboldklub Olympiacos.

Superleague Formula er lige nu under opbygning. Ideen er at kombinere to af verdens mest populære sports events fodbold og motorløb. Bilerne præsenterer forskellige fodboldklubber og dyster mod hinanden med 300 km/t, som Superleague Formula skriver på deres hjemmeside. Der er plads til 20 klubbiler i Superleague Formula og listen tæller ud over Olympiacos kendte klubber som Milan, Liverpool og Anderlecht.

Som noget helt nyt blev tidskørslen afviklet efter et knock out- system, hvor kørerne/klubberne på skift dystede mod og hinanden, og her nåede Kasper Andersen frem til semifinalen.

- Det er absolut en mere spændende måde at afvikle tidskørslerne, på og det skaber en fantastisk stemning i teamet, når klubberne dyster på banen, siger Kasper Andersen, der lige skal vende sig til den voldsomme racer.

- Jeg skal helt sikkert lige vende mig til de mange hestekræfter. Samtidig er det en racer, som virkelig sætter fysikken på en hård prøve, siger Kasper Andersen, der så må leve højt på sin gode fysik, når det i morgen søndag går løs med de to første afdelinger i den nye formelklasse.

Vinderne af tidskørslen blev den kinesiske klub Beijing Guoan, der i finalen var var klart hurtigere end Sevilla. PSV og Olympiacos fulgte på de næste pladser.

Løbene i Superleague Formula kan ses live på www.superleagueformula.com i morgen søndag kl. 13.00 og kl. 16.00. På hjemmesiden er der også detaljerede oplysninger om den nye formelklasse.

Anders Corell


Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  • Donington Park

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport