Advan Cup   22/09/08

Kent Iversen genvandt sit mesterskab fra 2005
Nick Reimersø vandt en løbssejr i feltets effektmæssigt svageste bil
To af deltagerne ved weekendens Padborg Super Prix på Padborg Park kunne genopleve behagelige minder fra deres deltagelse i tidligere år i Advan Cuppen. Kent Iversen, Lysabild, kunne med sin sejr nummer ni i denne sæson generobre det Danmarksmesterskab, han sidste gang var indehaver af i 2005, mens Nick Reimersø, Tåstrup, efter godt 16 måneders pause atter kunne bestige sejrspodiets øverste trin som vinder af et løb i klassen for de serienære standardvogne.

Kent Iversen sikrede sig sit andet Danmarksmesterskab på fire hjul, da han kørte sig en sikker sejr hjem i det første af søndagens to heat, hvor den nærmeste forfølger, Lars Højris, Struer, ikke var i stand til at true ham.


Kent Iversen (sølvgrå bil) sikrede sig sit andet Danmarksmesterskab i Advan Cuppen, hvor Nick Reimersø (til venstre) tog en løbssejr i feltets mindste bil.
(Foto: Birger Vilén)

Sejren betød ikke bare et mesterskab, men også en startplacering som nummer seks til andet heat, men her formåede den sønderjyske skraldemand alligevel støt og roligt at køre sig frem i rækkerne og slutte på en tredjeplads. Nick Reimersø og Anders Majgaard, Søborg, kunne han dog ikke true.

Nick Reimersø har i år haft en noget svingende sæson, hvor han dog har vist sig som den mest udholdende frontkæmper i den motor- og effektmæsssigt underlegne Suzuki Swift. På Padborg Park – hvor banens langsider ellers stiller krav om hestekræfter og mange af dem – lykkedes det alligevel Nick Reimersø at modstå presset fra forfølgerne og tage sin anden sejr i klassen – godt 16 måneder efter, at han vandt sit første løb i Advan Cuppen, hvilket skete på den kuperede og kringlede Sturup Raceway.

Stærkt medvirkende til, at Kent Iversen kunne sikre sig mesterskabet før tid, var i øvrigt de dårlige resultater, som Peter Olsen, Havdrup, fik hevet med hjem. Den sjællandske Peugeot-kører havde ellers været næsthurtigst i tidtagningen, men en tyvstart i første heat satte ham langt ned i rækkerne, mens han i andet heat havde svært ved at avancere.

Tyvstarten betød ikke blot, at Peter Olsen ikke længere kunne indhente Kent Iversen, men også at han selv er kommet under pres. Et par solide resultater – heriblandt en andenplads – har nemlig bragt Anders Majgaard frem på tredjepladsen, blot fem points efter Peter Olsen.


Kent Iversen Dansk Mester i Advan Cup for anden gang.
(Foto: Motorsporten.dk)

Resultat af heat 1:
Pl.KørerByMærkeTid
1.Kent IversenLysabildPeugeot 30713:12,708
2.Lars HøjrisStruerPeugeot 30713:15,984
3.Ole LutonStøvringFord Focus13:20,758

Resultat af heat 2:
Pl.KørerByMærkeTid
1.Nick ReimersøTåstrupSuzuki Swift13:20,644
2.Anders MajgaardSøborgBMW 120i13:22,025
3.Kent IversenLysabildPeugeot 30713:22,345

Stillingen i Advan Cup:
Pl.KørerByMærkePoint
1.Kent IversenLysabildPeugeot 307257
2.Peter OlsenHavdrupPeugeot 307180
3.Anders MajgaardSøborgBMW 120i175
4.Bruno RasmussenTysklandPeugeot 307165
5.Lars HøjrisStruerPeugeot 307145
6.Michael SkipperLundbyFord Fiesta ST 150119
7.Nick ReimersøTåstrupSuzuki Swift116
8.Ole LutonStøvringFord Focus112
9.Kim HolmgaardAalborg SØSeat Leon109
10.Anders ChristensenEgåPeugeot 307107
11.Jan LaustenSilkeborgPeugeot 30787
12.Dan BirkelevGlostupSuzuki Swift51
13.Peter ObelKalundborgPeugeot 30741
14.Sonny NielsenEskebjergPeugeot 30737
15.Rasmus NielsenBorupPeugeot 30736
16.Carsten RasmussenEgtvedPeugeot 30734
17.Poul Erik JensenViby JVW Golf 2,0 FSI32
18.Michael LarsenSverigePeugeot 20613
19.Søren HoleKalundborgPeugeot 30711
20.Michael JacobsenÅbenråPeugeot 3076
Lasse SøbirkSilkeborgPeugeot 2066
22.Ole EberhardHinnerupMG Rover ZR1605
23.Bjarne JensenHorsensPeugeot 2063
Allan BengtssonRoskildeSuzuki Swift3
25.Finn AndersenKrusåPeugeot 2062
26.Bernt Stott JørgensenJægersprisPeugeot 2061
Louise B. LaursenSilkeborgPeugeot 2061

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Anders Majgaard
  • Kent Iversen
  • Lars Højris Nielsen
  • Nick Reimersø
  • Ole Luton
  • Padborg Park
  • 21/09/08 - Padborg Park - Advan Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto