Swift Challenge   29/09/08

Nick Reimersø sejrede igen
- denne gang med dobbelt sejr
En yderst travl uge har nået sin afslutning. Engagementer i alle verdenshjørner afsluttet med motorløb på Padborg Park.

Det har været en travl uge for Nick Reimersø og HP Racing. Først på Padborg Park i sidste weekend hvor man deltog i næstsidste afdeling af Advan Cuppen og fik en sejr med hjem. Så gik det løs på Sturup Raceway hvor man igen havde lavet et event. Et event som efterhånden er ved at være temmeligt populært med rigtigt mange deltagere. I fredags var teamet så i henholdsvis Århus og på Jyllandsringen - denne gang med et event arrangement for det vestlige Danmark og igen var der mange deltagere i eventet. Her kunne deltagerne udover gokart løb i Racehall også køre på Jyllandsringen i flere forskellige biler. Blandt andet i den spændende Peugeot Spider og i Jørgen Weinrichs spændende biler med over 450 hk.


Nick Reimersø sejrer i øjeblikket
(Foto: Motorsporten.dk)

Allerede lørdag var der travlt igen. Her skulle Nick Reimersø deltage i Suzuki Swift Challenge serien på Padborg Park. Inden lørdagens løb, var Nick Reimersø placeret på fjerdepladsen efter kun at have fået points i de to seneste afdelinger.


Dobbeltsejr på Padborg Park i Suzuki Swift Challenge
(Foto: Motorsporten.dk)

Og det skal nok være at Nick Reimersø tog for sig af retterne. Pole position til begge heats og sejr i begge heats. Det eneste der kiksede var starten i det ene af de to heats, hvor starteren var lidt uheldig med afviklingen af selve starten. Det kostede 2 placeringer for Nick Reimersø, der dog fik kørt sig frem på førstepladsen igen. Det blev afslutningen på en yderst hektisk uge for hele HP Racing teamet. Næste opgave er om små 2 uger hvor DM-finalen køres på Jyllandsringen.

Dons


Læs mere om:
  • Nick Reimersø
  • HP Racing / Henrik Poulsen
  • Padborg Park
  • 27/09/08 - Padborg Park - Asfaltløb - div. klasser

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk