Super Challenge   11/10/08

Martin - Speed of Light til DM Finale
MC-Basen Super Challenge- på Jyllands-Ringen
Valvoline DM-finalen på Jyllandsringen køres som sidste afdeling af MC-Basen Super Challenge 2008.

Sidste afdeling af MC-Basen Super Challenge køres som en afdeling af DTC serien den 20. og 21. september på Jyllandsringen. Teamets 2 kørere Steven Tirsgaard og Steen Hansen deltager på deres hvide Yamaha YZF R 6'ere.

Kørerne i MC-Basen Super Challenge kører tidtagning lørdag kl. 09.05 og igen kl. 13.30, mens første gældende løb køres som sidste løb på banen lørdag kl. 17.30.
Sidste løb i serien køres søndag kl. 12.45.

Årets vinder i MC-Basen Super Challenge bliver formentlig fundet ved løbet lørdag kl. 17.30, idet Jan Jespersen fører med hele 49 point ned til nummer 2 Thomas Harding, og da der er 50 point at køre om i de 2 løb, skal Jan blot score 1 point for at vinde mesterskabet 2008, og han har kørt en meget suveræn sæson med topplaceringer i de 7 tidligere afdelinger i serien.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Steven Tirsgaard er placeret på den samlede 6. plads i serien, men der er mellem nr. 5 og 8 kun en forskel på 13 point, hvorfor der helt sikkert vil blive kæmpet hårdt i denne gruppe for henholdsvis, at holde sin placering og måske fortrænge en af de foranliggende konkurrenter.

Steen Hansen ligger placeret som nr. 9 med god afstand til Carsten Lund på 10. pladsen. Teamet deler ryttergård med Jan Jespersen og Carsten Lund, så mon ikke armene kommer i vejret efter lørdagens løb, hvor Jan scorer det ene point han mangler for at vinde mesterskabet.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Steven Tirsgaard siger op til løbene. ”Jeg vil bestræbe mig på, at fastholde den samlede 6. plads, men Kenn Jensen og Ulrik Døssing Nielsen lige efter mig på de følgende pladser presser meget på deres Super Bike maskiner. Hvis chancen byder sig, vil jeg naturligt gerne op på den samlede 5. plads, men der er 7 point op til Allan Howard Christiansen” slutter Steven.

Steen Hansen udtaler op til weekendens løb. ”Nu vil jeg have en god afslutning for sæsonen 2008, hvorefter der skal arbejdes frem mod den kommende 2009 sæson, hvor vi skal have nogle kraftigere motorcykler, der kan være med helt fremme i toppen af serien. Jeg kan ikke forbedre min samlede placering, idet der er hele 24 point op til Ulrik Døssing Nielsen på 8. pladsen” slutter Steen.

Martin - Speed of Light
TH Motorsport


Læs mere om:
  • Steen Hansen
  • Steven Tirsgaard
  • Jyllandsringen
  • 12/10/08 - Jyllandsringen - Super Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk