Så er sæsonen overstået i Advan Cup og Lars Højris kan køre Peugeot'en i garagen for i år. Lars sluttede sæsonen på den samlede 5. plads i mesterskabet, hvilket passer rigtig godt sammen med ambitionerne fra sæsonstarten. Årets sidste race weekend var Valvoline DM-finalen der blev afviklet på Jyllandsringen, her var Lars klar til at køre point hjem, selvom den samlede top strid var afgjort inden finalen.
(Foto: Motorsporten.dk)
Lars kom ud til den fri træning kort før middag, hvor det så ud til at Peugeot 307'eren lige manglede det sidste for at kunne følge med de hurtigste, og han ender som 7. hurtigst med tiden 1:20,588.
Midt på eftermiddagen blev det så tid til at køre kvalifikation og her var Lars Højris klar til at give den gas, men det gik ikke helt hans vej, og hans bedste tid var 1:21,544.
Det rakte til 10. pladsen, og var bestemt ikke det som Lars havde håbet på, og samtidig var det ikke en optimal placering til at tage mange point i heat 1.
Lars Højris starter heat 1 fra 10. position og får en god start, hvor han avancerer til 7. pladsen allerede efter første sving, men en påkørsel af Jacob Gejl, sender Lars Højris ned i bunden af feltet. Herfra er det hårdt arbejde på den våde bane, og han kæmper sig op igennem feltet og slutter på 9. pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)
Heat 2 blev kørt søndag eftermiddag og her så det helt anderledes ud.
Banen var tør og Lars fik en rigtig god start og han kæmpede løbet igennem med Michael Skipper og Ole Luton, og til sidst trak han en velfortjent 4. plads hjem.
Nu er sæsonen slut for Lars Højris og Autoforum Racing Team Silkeborg.
Lars vil godt benytte lejligheden til at sige tak for opbakningen fra alle sponsorer, og han håber på at være tilbage igen i 2009. Vejgaard
Læs mere om: Lars Højris NielsenAutoforum Racing Team SilkeborgJyllandsringen12/10/08 - Jyllandsringen - Advan Cup - DM |