Langstreckenpokal   23/10/08

Totalrenoveret BMW på Nürburgring
- optakt til VLN 10 fra GRC Racing
Efter den kraftige kollision med autoværnet på Nürburgring for knap 6 uger siden er GRC Racing’s BMW 120d klar igen. I virkeligheden kan man næsten tale om en helt ny bil.

Skaderne var så massive at hele karrosseriet med sikkerhedsbur måtte skiftes, og motoren, der kom i bilen i forbindelse med 24H Nürburgring i maj har udover 24-timersløbet i Eifelbjergene kun kørt et enkelt 6-timers løb i VLN-serien samme sted.


(Foto: Schubert Motorsport / GRC Racing)

”Bilen skulle have haft debut i Valencia for to uger siden”, fortæller Teamchef Jan Kalmar. ”Det ville den også have været klar til, men da det løb blev aflyst var der ingen grund til at stresse mekanikerne hos Schubert Motorsport og Spano Rennsport Technich. De har ydet et fabelagtigt arbejde for at få bilen gjort løbsklar igen. Når så resultatet bliver, at vi som sagt står med det tætteste man kan komme på en helt ny bil, tror jeg det var et klogt valg”.


(Foto: Schubert Motorsport / GRC Racing)

”Også på kørersiden har vi spændende nyheder”, fortsætter Jan Kalmar. ”Harald Hansen skulle have kørt for os i september, men da vores bil blev smadret og løbet blev aflyst betød det, at han faktisk ikke fik kørt så meget som en eneste meter på løbsdagen. Det får han nu chancen for, og vi er glade for på den måde at kunne give ham hans debut i international motorsport. Medkører bliver Thue Kristensen fra den danske Renault Clio Cup og DEC. Thue har haft et fantastisk efterår i sin Renault Clio, og vi glæder os til at give ham chancen i det grønne helvede. Han har ikke tidligere kørt på banen, så i øjeblikket træner han intensivt på Playstation”.

Jan Kalmar vil selv være reserve til løbet hvor målet er en podieplacering i klassen.
Løbet finder sted lørdag den 25. oktober på Nürburgring. Følg med på banen eller på liveticker på VLN.de.

GRC Racing
Peter Hindsgaul


Læs mere om:
  • Harald Hansen
  • Jan Kalmar
  • Thue Kristensen
  • GRC Racing
  • Nürburgring

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk