Le Mans   19/12/08

Er Magnussens Le Mans plads i fare?
Le Mans- og forlader Chevrolet 24-timers løbet?
Ifølge hårdnakkede rygter vil Chevrolet ikke deltage i 24-timers Le Mans løbet i næste sæson. Det er hvad det store og anerkendte Autosport Magazine meget sikkert skriver i sin sidste udgivelse.

Chevrolet (Corvette Racing) har vundet fire gange siden 2000 med deres Corvette biler og selvfølgelig danske Jan Magnussen. Nu har man på grund af krisen i USA fået besked på at skære ned på sit budget og sine motorsports aktiviteter.

Ifølge Autosport Magazine har Chevrolet helt droppet sit GT1 program for at spare, og vil nu kun koncentrere sig om deres nye GT2 Corvette, som vil blive introduceret i andet halvår af 2009 sæsonen.
Hvor Autosport Magazine har sine oplysninger fra, og hvorfor de er så sikre på de er rigtige at de tør printe dem i bladet skal være usagt, men det er til gengæld sikkert at der kommer meget modstridende oplysninger fra Steve Wesoloski, som er ’racer chef’ hos moderselskabet General Motors.

Han udtalte om Autosport Magazine oplysningerne:
”Vi forsætter som planlagt med vores reducerede program på Sebring, Long Beach og Le Mans. Der er ingen der har fortalt mig noget andet ! Vi er selvfølgelig forberedt på alle muligheder, men det afhænger meget af hvad der sker i Washington.”
Han undlod dermed behændigt at komme ind på 24-timers løbet på Le Mans.

Inden for de næste 24 timer vil vi alle (måske) vide lidt mere, alt efter hvad der sker i Washington. For inden weekenden vil den amerikanske stat have taget stilling til om en eventuel støttepakke på mange milliarder dollas, som skal hjælpe General Motors, Ford og Chrysler ud af krisen i bil industrien og det kraftige faldende bilsalg i USA.

Selch


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Corvette Racing
  • 13/06/09 - Le Mans - Le Mans
  • Corvette Racing gør sig klar til GT2 udfordring
  • Halvdelen af Le Mans 2009 feltet er fundet
  • Jan Magnussen begejstret for GT2 Corvette
  • Jan Magnussen kører Corvette igen i 2009

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto