IndyCar Series    08/01/09

IndyCar - korte nyheder
Nytåret er blevet fejret, og nu er det så endnu i gang med forberedelserne til den kommende IndyCar sæson for de enkelte teams, nyt team nævnes til 2009 sæsonen.

Scott Dixon tror på mere succes

Den forsvarende New Zealandske IndyCar og Indy 500 mester Scott Dixon er sulten efter mere succes på racerbanerne når 2009 sæsonen starter;

"At vinde et mesterskab er svært, men det bliver endnu sværere at gentage triumferne fra sidste sæson. Jeg ved at Ganassi teamet er rigtig stærkt og teamet har arbejdet hårdt på at forbedre bilen hen over vinteren, men der bliver hård kamp om sejrene i 2009", udtaler Dixon der også vandt IndyCar mesterskabet for Ganassi Racing i 2003.

Dixon for i denne sæson en ny holdkammerat, Dario Franchitti vender efter en kort NASCAR karriere tilbage til IndyCar. Ganassi Racing's 2 kørere har således vundet de foregående 2 IndyCar mesterskaber samt 2007-2008 Indianapolis 500 løbene.

Alex Tagliani håber på Conquest Racing

Alex Tagliani har de seneste par sæsoner haft noget af en turbulent karriere, efter bruddet med Forsythe Championship Racing i Champ Car har canadieren ikke formået at få fingre i et fast sæde, men efter gode præstationer for Conquest Racing i slutningen af 2008 sæsonen, håber Tagliani at 2009 byder på et fast sæde hos det lille IndyCar team og dets team ejer Eric Bachelart.

"Jeg er blevet inviteret til et IndyCar preview møde for alle teams, chefmekanikere, team managers og kørere af Conquest Racing. Intet er sikkert, men jeg håber at det bliver med Conquest Racing jeg kører 2009 IndyCar sæsonen med", siger Alex Tagliani der har 1 Champ Car sejr fra Road America i 2004 på sit CV.

Rubicon Racing?

Ved sidste års Indy 500 debuterede Rubicon Racing med italieneren Max Papis bag rattet. Rubicon Racing er blandt andet ejet af Beverly Hills 90210 skuespilleren Jason Priestley og den tidligere Kelley Racing team ejer, Jim Freudenberg.
Ifølge den amerikanske avis, The Indianapolis Star har Rubicon Racing sponsorkapital til en fuld 2009 sæson, sandsynligvis i samarbejde med Pacific Coast Motorsports der i 2008 sæsonen deltog med Mario Dominguez som kører.

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Alex Tagliani
  • Dario Franchitti
  • Mario Dominguez
  • Max Papis
  • Scott Dixon
  • Chip Ganassi Racing
  • Conquest
  • Forsythe Championship Racing
  • Road America

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto