ALMS   29/01/09

'Sebring Winter Test' - dag 3
American Le Mans SeriesTredie og sidste testdag på Sebring i Florida bragte en ny mand i front. Hvor det de to første dage var Simon Pagenaud der var hurtigste kører, var det onsdag Scott Dixon der var hurtigste kører.

de Ferran Motorsport har præget alle tre testdage på Sebring banen. Hvor det de to første dage var Simon Pagenaud der var hurtigste mand, så var det onsdag medkøreren Scott Dixon der kørte hurtigste tid. Han kunne dog ikke slå den tid som Simon Pagenaud satte tirsdag. Der er dog ingen tvivl om at de Ferran Motorsport lynhurtigt har vænnet sig til en helt ny bil. Det gælder for så vidt både team og kørere.


de Ferran kørerne gav den gas på Sebring
(Foto: ALMS)

Udover de Ferran Motorsports succes i testdagene, så er et af de andre hovedpunkter Dyson Racings nye racer. B-K Motorsports kørte i bilen sidste år i sæsonens to sidste løb. Til denne sæson har Dyson Racing overtaget denne bil, og modificeret med de reglementsændringer der er kommet til denne sæson. Det betyder blandt andet højere vægt og ændret hækvinge. Men Dyson Racings nye Lola B08/86 Mazda ser dog ud til at være ganske godt med da Chris Dyson kørte tredjehurtigste tid i LMP2 klassen. Onsdag var første dag den kørte med Chris Dyson bag rattet. Teamets andre kørere fik også hver nogle runder. Teamet vil dog forsætte test af bilen på Sebring torsdag hvor der er en privat test for i hvert fald Dyson Racing. I løbet af februar får Dyson Racing 2009 udgaven af bilen som i den nye udgave hedder Lola B09/86 Mazda.


Dyson Racings nye racer
(Foto: ALMS)

I GT2 klassen var det én Porsche bil der var hurtigst. Farnbacher Loles Racing med Richard Lietz kørte hurtigste tid, men lige efter kom Dominik Farnbacher i én Panoz Esperante GTLM fra Panoz Team PTG teamet. Dominik Farnbacher klarer det ganske forrygende når man tænker på at han tidligere kun har kørt biler med enten centermotor eller hækmotor. Esperanten er i sædvanlig Panoz stil frontmotoriseret.


Dominik Farnbacher overraskede positivt i Panoz'en
(Foto: ALMS)

Dermed er den officielle testrunde forbi på Sebring i denne omgang. Enkelte teams vil dog teste videre, men nu er det som private og til dels lukkede tests. I løbet af februar vender flere ALMS teams tilbage til Sebring for at teste inden det går løs med det berømte Sebring 12 timers løb i marts måned.

Dons


Læs mere om:
  • Chris Dyson
  • Richard Lietz
  • Scott Dixon
  • Simon Pagenaud
  • de Ferran Motorsports
  • Dyson Racing
  • Farnbacher Loles Motorsports
  • Sebring
  • 21/03/09 - Sebring - ALMS
  • 'Sebring Winter Test' - dag 1
  • 'Sebring Winter Test' - dag 2
  • 'Sebring Winter Test' preview - 1
  • 'Sebring Winter Test' preview - 2

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk