ALMS   10/02/09

Peugeot med to biler på Sebring
American Le Mans SeriesPeugeot har langt om længe meldt ud, hvad programmet bliver i 2009. Midt i finanskrisen var der ventet med spænding på, om franskmændene ville drosle ned, men det bliver ingenlunde tilfældet.

Årets altoverskyggende mål bliver at tage det Le Mans-trofæ, som Audi så skammeligt vristede ud af kløerne på frøerne (kan man det, red.?) sidste år.

Teamet sender to biler til Sebring, hvor den første dyst mellem dieselrivalernes nye biler således vil finde sted. Herefter skal der køres 1.000 km-løb på Spa i maj, ligesom der skal testes intensivt på en række baner Europa over. Hvad der skal ske efter Le Mans, har ledelsen endnu ikke taget stilling til. Meget afhænger sikkert at udviklingen på det internationale marked - og selvfølgelig resultatet på Le Mans.

På kørersiden er der sket to ændringer, idet Jacques Villeneuve ikke får chancen for at hente den sejr på banen i La Sarthe-regionen, der ville udødeliggøre hans navn som den eneste, der har vundet IndyCar- og F1-titlerne sammen med klassikerne Indianapolis 500 og Le Mans. I stedet er David Brabham udpeget som ny kører. På samme måde er Ricardo Zonta ikke længere med i staben, men bliver erstattet af Sébastien Bourdais, der vender tilbage efter at have taget pole position i 2007 og siden koncentreret sig om F1.

I Florida stiller Peugeot med Nicolas Minassian/Pedro Lamy/Christian Klien i bil nummer 7, mens bil nummer 8 får Franck Montagny/Stéphane Sarrazin/Sébastien Bourdais bag rattet. Især sidstnævnte trio ser frygtindgydende ud, da disse tre har været de hurtigste i kvalifikationen på Le Mans 2007 og 2008. Samtidig ser det ud til, at Peugeot vil lave en ren fransk satsning med denne bil, hvilket kan betyde, at de får særstatus à la den, Bentley gav den britiske bil i 2003.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Le Mans
  • Sebring
  • 13/06/09 - Le Mans - Le Mans
  • 21/03/09 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto