I år er det 50 år siden at det første Formel 1 Grand Prix blev kørt i USA. Når Sebring 12 timers løbet starter på lørdag, vil det blive markeret på en ganske særlig måde. For 50 år siden lagde Sebring Int'l Raceway grund til det første amerikanske Formel 1 Grand Prix. Lige præcist dette Grand Prix blev skrevet ind i historiebøgerne af flere årsager. Bruce McLaren vandt løbet, men det var køreren der kom ind på fjerdepladsen folk nok mest husker. Det var Jack Brabham og han bliver selv i dag husket for at have skubbet sin bil ind over målstregen til den førnævnte fjerdeplads efter han var kørt tør på den sidste omgang.
Jack Brabham på vej over målstregen på Sebring i 1959, efter at have skubbet sin racer over 800 meter! (Foto: Patron Highcroft Racing)
Jubilæet bliver selvfølgelig markeret forud for 12 timers løbet. Jack Brabhams søn, David Brabham, skal forud for starten på 12 timers løbet, køre nogle få omgange i den selvsamme Cooper Formel 1 bil som hans far jo altså måtte skubbe ind over målstregen. Jack Brabham vandt samme år det individuelle verdensmesterskab, og Cooper vandt konstruktørtitlen blandt takket være fjerdepladsen på Sebring.
David Brabham skal udover at køre i sin fars gamle Cooper T51 racer, også deltage i 12 timers løbet. Her skal han deltage Patron Highcroft teamet som anvender Acura biler.
Udover at køre opvisning i sin fars Cooper Formel 1 racer, skal David Brabham deltage i 12-timers løbet for Patron Highcroft Racing i denne Acura LMP1 racer. (Foto: Patron Highcroft Racing)
Selv siger David Brabham at han faktisk er meget forundret over at hans berømte far husker Sebring som en rå og ujævn bane.
"Jeg blev meget overrasket over at min far siger at Sebring er en rå og ujævn bane. Især hvis vi sammenligner de biler vi hver især har deltaget i. Hans gamle Cooper som forøvrigt er den første af hans biler, jeg prøver at køre i, har sandsynligvis en noget længere vandring i støddæmperne end den Acura jeg normalt kører i. Her kan man virkelig mærke en banes beskaffenhed. Så jeg glæder mig faktisk til at mærke forskellen." Dons
Læs mere om: David BrabhamHighcroft RacingSebring21/03/09 - Sebring - ALMSSøn i fars bil |