Formel Ford - DK   09/03/09

Er vi der snart?
Dennis Lind glæder sig til sæsonstart
Sidste år debuterede han i Formel Ford og endte med en 2. plads i det danske mesterskab og sejren i North European Zone-mesterskabet. I år håber han på at kunne gentage sine præstationer.

Sidste år debuterede han i Formel Ford og endte med en 2. plads i det danske mesterskab og sejren i North European Zone-mesterskabet. I år håber han på at kunne gentage sine præstationer.


Næste år kan man igen se Dennis Lind i en Formel Ford-racer fra Fluid Motorsport.
(Foto: Gripping Media)

"Jeg tager endnu en sæson med Fluid Motorsport, for kemien mellem os var helt, som den skulle være", siger Dennis, der udover en række sponsorer også har fået støtte fra en anden side. "Team Danmark har valgt at støtte min karriere med et beløb samtidig med at jeg får mulighed for at trække på alle deres resourcer, som f.eks. træningscentre og rådgivere. Det er en dejlig hjælp at få, og også en god anerkendelse af mine resultater".


Er vi der ikke snart?" synes det unge talent at tænke.
(Foto: Gripping Media)

Vinterpausen bliver dog ikke (kun) brugt til at flyde på sofaen og se film. Der bliver kørt en masse racerløb - på computeren. Dennis har, som mange andre motorsportsudøvere, fundet en god træningsform i simuleret racerløb, og ligesom i virkelighedens motorsport er Dennis også med i toppen. "Jeg kører i et spil, der hedder Live For Speed, hvor jeg kører for et fransk hold, der hedder Renesis. Vi kører i en del internationale serier, og senest har jeg deltaget i et 24 timers løb og nogle sprintløb, hvor jeg har været helt fremme i feltet. Det giver en masse god træning, og så er det sjovt!"

Dennislind.dk

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Fluid Motorsport

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk