Swedish Touring Car Championship   08/04/09

Ohlsson vælger STCC
Skåningen Micke Ohlsson kører Peugeot i STCC 2009
Den 2. april afholdt Micke Ohlsson pressedag på Ring Knutstorp, hvor han præsenterede sin satsning til den kommende sæson. Der blev bilen, der skal være hans arbejdsplads i 2009, præsenteret sammen med teamet der skal der skal være hans bagland.

Efter nogle år i det man kan kalde ’vi-der-vil-op’ klasserne lige under STCC, tager den 24-årige skåning Micke Ohlsson fra Ängelholm skridtet fra Carrera Cup Scandinavia til den svenske kongeklasse STCC i en Peugeot 407. Bilen er tidligere blevet kørt i serien af Johan Sturesson og kommer nu til at deltage i STCC’s privatserie, Semcon Cup, med Micke Ohlsson som kører.


(Foto: mioh.net)

Micke Ohlsson er tidligere nordisk mester i karting, og har desuden kørt Formel Renault, Radical og nu senest Porsche Carrera Cup Scandinavia i 2008. I Carrera Cup Scandinavia præsterede Micke Ohlsson topteamet Danielsson Motorsports to bedste resultater i 2008 med andenpladser i begge løb på Falkenberg Motorbane.

Micke Ohlsson medbringer sit eget team ’Micke Ohlsson Motorsport’ til sæsonen 2009 i STCC. Teamet har tidligere haft stor succes i Formel Ford och Radical serierne og kan endda med stolthed og glæde konstatere, at alle hovedsponsorer og flere samarbejdspartnere trodser finanskrisen og fortsætter deres samarbejde med Micke Ohlsson Motorsport i 2009.

Således er Euro Finans er med for fjerde år i træk, lige som Industrivirksomheden, Hirvonen & Co fra Landskrona og det Ängelholmsbaserede firma Cernelle med varemærket Cernitol, fortsætter det samarbejde der blev indledt i 2008. Ny blandt teamets hovedsponsorer er Woody Bygghandel.

STCC og Micke Ohlsson kører premiereløbet i 2009 på Mantorp Park 1. – 2. maj.

Tommy Hostrup Galskjær


Læs mere om:
  • Micke Ohlsson

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto