Formel 1   15/04/09

Ecclestone vil til Nordamerika
Formel 1 bagmanden Bernie Ecclestone vil endnu engang have Formel 1 feltet tilbage til Nordamerika i den nærmeste fremtid

Først var det Formel 1 løbet på Indianapolis Motor Speedway der blev droppet, derefter kom turen så til det klassiske Grand Prix på Gilles Villeneuve banen i Montreal.
At Ecclestone og FIA valgte ikke at forlænge kontrakten med Gilles Villeneuve banen og den lokale regering, vakte bestemt ikke gode miner gennem paddocken, det Nordamerikanske marked har længe været bilfabrikkernes økonomiske guldmine, og det er derfor sandsynligt at vi snart kommer til at se Formel 1 race på den verdensdel igen.

”Vi arbejder for tiden på at få løbet i Montreal tilbage på Formel 1 kalenderen, den lokale regering er meget interesseret i at få Formel 1 tilbage til Montreal”, udtaler den 78-årige Bernie Ecclestone til Motor Sport magazine.

Der har tidligere i år været rygter om at Abu Dhabi løbet der efter planen skal køres 15. november ikke bliver klar til tiden, og at det muligvis skal erstattes med et løb i Montreal disse rygter bliver dog hårdnakket benægtet, både af Abu Dhabi arrangørerne og af Bernie Ecclestone.

Udover et muligt comeback til det altid populære Montreal løb forhandles der også med potentielle løbs arrangører om et muligt Formel 1 løb i New York, disse planer er dog stadig meget uofficielle.

”New York kan være et meget vigtigt marked. Vi arbejder ikke længere på at få Formel 1 tilbage til Indianapolis, men vi er i stedet begyndt at undersøge mulighederne for at afholde et Formel 1 løb i omegnen af New York", yder det fra Ecclestone

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Gilles Villeneuve

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto