IndyCar sæsonen er i gang, denne weekend byder på det klassiske Long Beach løb, og så er det snart maj Scheckter ikke klar til Long Beach
Vi har tidligere skrevet her på Motorsporten.dk at Tomas Scheckter efter planen skulle debutere med Team 3G ved denne weekends Long Beach løb, men dette bliver ikke aktuelt for den hurtige sydafrikaner.
Scheckter og Team 3G har ikke været i stand til at afslutte deres kontrakt, dette betyder at Scheckter stadig må se på fra sidelinien.
”Jeg er rigtig skuffet, jeg havde faktisk pakket kufferterne og det hele”, lyder den korte besked fra sønnen af 1979 Formel 1 verdensmesteren Jody Scheckter.
Der arbejdes stadig hårdt på at afslutte kontrakten med Scheckter så han kan komme ud og køre IndyCar race med Team 3G senere denne sæson.
Maj måned
Maj måned betyder Indianapolis Motor Speedway og Indianapolis 500 i enhver IndyCar fans ører, og selvom der stadig er 2 løb inden IndyCar feltet stikker snuden mod den berømte ovalbane i Indiana, så bliver der for tiden arbejdet hårdt bag kulisserne for at få de sidste køreraftaler på plads.
En af de mere interessante af dem er Paul Tracy og KV Racing.
Tracy sættes af en del medier i forbindelse med KV Racing, ifølge rygterne afholder KV Racing sammen med Paul Tracy et pressemøde på fredag hvor detaljerne om Tracy’s fremtid bliver offentliggjort.
Der skulle derfor være en god chance for at se ”The thrill from West Hill” tilbage på Indianapolis Motor Speedway for første gang siden det dramatiske 2002 Indy 500, hvor Tracy tabte efter hans team havde klaget over en gul flags periode.
Unser Jr. hædret
Når IndyCar Series afholder det 35. udgave af Long Beach løbet bliver det uden den mest vindende kører bag rattet – i hvert fald ikke af en Indycar.
Al Unser Jr. der vandt Long Beach løbet, da det var sanktioneret af CART, hele 6 gange deltager i år i Toyota Celebrety race, der er et slags opvarmnings løb med diverse kendisser.
Testing. Testing
Flere IndyCar teams benyttede dagene mellem sæsonåbneren i St. Petersburg og det næste løb i Long Beach til at få testet deres ”ovalpakke”.
Team Penske, Andretti Green Racing, Panther Racing og Luzco Dragon Racing testede alle på Kansas Superspeedway, mens Newman/Hass/Lanigan prøvede kræfter med de høje hældninger på Texas Motor Speedway. Alle testene forløb problemfrit.
Jacob Carsting
Læs mere om: Paul TracyTomas ScheckterKV RacingIndianapolis Motor SpeedwayKansasLong Beach |