Når nu kvalifikationen blev kørt i morges Der er ca. et halvt døgn til årets tredie løb bliver skudt i gang. Dennegang er det hverken en Brawn eller en anden diffuser bandit der er i pole, men en Red Bull. Og en rimelig let en af slagsen I ugens løb er der sket meget i Formel 1. Ron Dennis har helt forladt sporten og overladt det til Martin Whitmarsh at redde bagdelen ud af de flammer han selv har antændt. Diffuserne blev kendt lovlige til manges fortrydelse. Og Flavio Briatore har været mere farverig end længe.
Om diffusere er godt eller skidt ved jeg egentlig ikke. Man kan sige at de tre teams har udnyttet reglerne mere kreativt end de syv andre teams. De er nok gået til grænsen, men ikke over. Omvendt var meningen med hele galskaben vist at begrænse den aeordynamiske downforce på bilerne, og det er i stor udstrækning lykkedes. Men diffuserne er aerodynamisk downforce og derfor helt klart i strid med intentionen. Så når nu de er lovlige, bør man klart få set at gjort dem ulovlige.
Briatores udbrud har været underholdende omend usammenhængende. Tidligere har han gjort sig til talsmand for at Formel 1 skal levere underholdning til publikum, for det er der mest forretning i, og Formel 1 er en forretning. Fair nok! I denne uge har han så hidset sig op over at VM allerede er ødelagt, fordi de tre verdensmestre der er i F1 i dag ikke kan hamle op mod en "træmand og en næsten pensionist". At Briatore åbenbart ikke kan se underholdningsværdien i netop dette er næsten synd for manden.
Fernando Alonso har fået smækket sin Renault ind på en 2. plads på gridden, flot arbejde. Men teamchef Briatore har sagt at Brawn ikke bør have tv-pengene, som de ellers var blevet lovet, fordi de nu tvinger de andre til at udvikle diffusere. Jamen dog, hvis de diffuser-biler er så overlegne havde de da nok taget pladsen foran Alonso?
Nu er det jo selvfølgelig ikke sikkert. For godt nok er Alonso en talentfuld ung mand, men han kan ikke lave mirakler alene. Og dennegang har han fået pæn hjælp af feltets letteste bil. 24 kg mindre end Barrichello vejer bilen, og det jo ikke så lidt endda.
De to Red Bull biler vejede også en del mindre end Brawn racerne. Måske er det taktikken der skal til for at slå diffuser fætrene - at være smartere end de er. Det skal blive spændende at se i morgen.
Martin Møller-Thomsen
Læs mere om: Shanghai19/04/09 - Shanghai - Formel 1 - FIA F1Kinas GP - kvalifikation |