Danish Touringcar Challenge   11/05/09

Chevrolet godt fra start i DTC
DTC-sæsonen er i gang. Og se med Chevrolet Motorsport Danmarks briller på er den endda rigtig godt i gang. Andet kan man ikke sige efter et åbningsløb, hvor der stod en Chevrolet-kører øverst på resultatlisten efter hvert eneste heat.

De gode takter, som Michel Nykjær og Henrik Lundgaard havde slået an under tidtagningen, blev fuldendt til DTC åbningsløbet på Jyllandsringen søndag eftermiddag. Nykjær vandt første kvalifikationsheat med Lundgaard på en tredieplads og de to byttede ganske enkelt placeringer til dagens andet kvalifikationsheat. Da ingen andre kunne præstere tilsvarende høje placeringer i begge heat var der blå front på startopstillingen til finalen med Chevroleter på de to første startpositioner.


(Foto: Henning Smed)

Men lad os først lige dvæle lidt ved andet kvalifikationsheat. For mens de to kørere i første heat kunne nyde godt af deres tidtagning, hvor de kvalificerede sig som nummer 1 og 3, så måtte de slås for placeringerne i andet heat. Her byttes der rundt på deltagerne, således at de 8 bedste fra første heat starter i omvendt rækkefølge. Dermed skulle Henrik Lundgaard starte som nummer 6, mens Nykjær var helt nede som nummer 8.

De lod de to kørere sig dog ikke gå på af. Især Henrik Lundgaard gik til sagen med frisk mod og rykkede i kraft af en god start og en frisk overhaling, hvor han napppede Jason Watt og Jan Magnussen i ét hug, op på en 3. plads i løbet af en halv omgang! Senere banede en kollision imellem de to førende vejen for Henrik, som uhindret kunne køre en sejr hjem. Bagved gjorde Mihcel Nykjær ham faktisk kunststykket efter. Der var en enkelt bil imellem de to ved starten - og det var der også ved mål.

Tilbage til finalen, hvor Michel Nykjær udnyttede sin startposition bedst og straks skød afsted i spidsen af feltet. Henrik Lundgaard måtte kæmpe om andenpladsen - en kamp han tabte til James Thompson, der hele dagen virkede som den største trussel imod de to Chevroleter. Herefter fik Lundgaard travlt med at forsvare sig imod den regerende mester, Jan Magnussen, som - til trods for at han forsøgte sig talrige gange over heatets 12 omgange - aldrig fandt en vej forbi. Meget spændende og fair race.


(Foto: Henning Smed)

Oppe foran så det lidt lettere ud for Michel Nykjær, som aldrig tillod James Thompson at komme tæt nok på til at forsøge sig med en overhaling. Dermed kunne han med sejren lægge sig i spidsen af DTC-mesterskabet med Henrik Lundgaard lige efter sig. Tilsammen sørgede de to også for, at Chevrolet Motorsport Danmark har lagt sig ganske solidt i spidsen af teammesterskabet.

Chevrolet Motorsport Danmark


Læs mere om:
  • Henrik Lundgaard
  • Michel Nykjær
  • Chevrolet Motorsport Danmark
  • Jyllandsringen
  • 10/05/09 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk