Formel BMW Euro   15/05/09

Sejr til Michael K. Christensen
Michael K. Christensen vandt lørdag d. 9. maj første afdeling af BMW Europe-mesterskabet 2009, der blev afviklet i forbindelse med det spanske Formel 1 Grand Prix i Barcelona.

Den 18-årige dansker startede fra anden position, men overhalede straks i starten brasilianeren Luiz Felipe Nasr, og førte derefter hele løbet frem til mål. Det var Michael K. Christensens første sejr i klassen, og den første i det hele taget siden han i 2008 skiftede til formelbiler efter en meget succesrig karriere i karting. I 2008 vandt han dog titlen som bedste ”rookie”, og sluttede sæsonen med andenpladser i gadeløbet i Macau samt BMW World Final i Mexico City.


(Foto: DASU)

I optaktsfasen til årets mesterskab har danskeren domineret testkørslerne ved at være hurtigst i 3 ud af 5 afviklede test.


(Foto: DASU)

Søndag kørtes anden afdeling af mesterskabet, ligeledes på banen i Barcelona. Her sluttede Michael K. Christensen på andenpladsen, og indtager nu en delt førsteplads i mesterskabet. Mikkel Mac fik sin debut i klassen, men blev ikke placeret.

DASU


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Mikkel Mac
  • Circuit de Catalunya
  • 10/05/09 - Circuit de Catalunya - Formel BMW Euro

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport