Porsche Carrera Cup   14/05/09

Nicki Thiim i Porsche Carrera Cup
For få dage siden kunne det offentliggøres, at Nicki Thiim, Tyskland, skal køre det velkendte 24-timers løb på Nürburgring som fabrikskører for Volkswagen Motorsport. Nu er de sidste brikker så faldet på plads for den unge racerkører, og han kan nu berette om et sæde i den tyske Porsche Carrera Cup.

"Det har været i planerne længe, men de sidste detaljer er først lige faldet på plads nu", fortæller han. "Jeg har kørt et par testkørsler i løbet af efteråret og foråret, og jeg glæder mig som en sindssyg til at komme på banen."

Den tyske Porsche Carrera Cup kører som supportklasse til DTM-serien, hvor Tom Kristensen og Christian Bakkerud deltager for Audi. Der er heller ingen tvivl om, at et sæde i netop DTM-serien, har en stor plads i Nicki's fremtidsdrømme.
"Selvfølgelig drømmer jeg om at køre DTM. Som barn så jeg min far køre der, så jeg er vokset op med fortællinger om racerløb på Nordschleifen. Det er helt sikkert dér, jeg gerne vil se mig selv om nogle år."


Nicki Thiim fortsætter sin karriere i den tyske Porsche Carrera Cup.
(Foto: Natascha Theissen)

Nu drejer det sig imidlertid om at få vist evnerne frem for de rigtige folk, når Porsche Carrera Cup Deutschland starter sæsonen op i den kommende weekend på Hockenheim-banen. Men selvom han de sidste år primært har beskæftiget sig med forhjulstrukne standardvogne, har han et mesterskab i den danske Formel Ford-klasse samt et par flotte resultater fra sin gæsteoptræden for Poulsen Motorsport i DTC i 2007, at trække på, når det kommer til baghjulstrækker-erfaring.
"Den største udfordring bliver nok hækmotoren i Porschen", siger Nicki, der heldigvis har kunnet trække på sin fars erfaringer med netop denne biltype. "Ja, han har været igang med at tegne og fortælle med de helt store armbevægelser", griner Supacopa-mesteren.

Med langdistanceløb i VW Scirocco og en sæson i Porsche Carrera Cup Deutschland ser 2009 ud til at blive en oplevelsesrig sæson for Nicki Thiim.

Nickithiim.com

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • 17/05/09 - Hockenheim - Porsche Carrera Cup

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport