Den kun 14 årige Kevin Rossel deltog i weekenden i DM for Kart Racing på Rødbybanen i den internationale CIK-FIA kart klassen type KF3. Det blev kun til en sølle P2, men Kevin Rossel er ovenud tilfreds. Målsætningen for 2009 var helt klar, løbskalenderen planlagt, men det var unægtelig en voksen kamel at sluge, da man på Genk banen i Belgien, måtte konstaterer at Team Rossel ikke ville kvalificere sig til Europamesterskabet 09. Et samspil af uheldige årsager, maveonde for hele teamet, teknik der ikke virkede etc. Efter hjemkomsten, blev delmålene og logistikken taget op til vurdering. Der blev fin justeret.
Kevin Rossel på gitten. (Foto: Lars Søby)
Resultatet til DM er derfor yderst tilfredsstillende idet den flotte placering, giver adgang til deltagelse i Wold Cup’en, hvilket var målsætningen med deltagelsen i DM. Et omskifteligt vejr på finaledagen, der startede tørt og endte våd i finalen, gjorde det ikke nemmere for deltagerne. Kevin Rossel var 5’er på tiden, startede 4’er i prefinalen og kom hjem som 2’er –I finalen heatet P1 på omg 6-7-8, ned på P3, så P2 på omg. 13 til omg. 19/mål.
Mor skulle også have besked. (Foto: Lars Søby)
Kevin Rossel udtaler: ”Jeg vil gerne takke mine sponsorere og min mekaniker Nikolaj Bøllingtoft, der alle deler placeringen med mig, som jeg er kisteglad for. Vi kan være med helt fremme, vores målsætning er intakt. Nu gælder det Dansk Super Kart og Wold Cup’en. Jeg vil gerne slutte med at ønsker Elliot Winther (90) tillykke med Danmarksmesterskabet, så flot kørt, Elliot havde virkelig dagsformen.”
Team Rossel Læs mere om: Kevin RosselRødby Gokartbane |