WTCC   25/05/09

Succesballast fordelingen i WTCC
Efter at de første afdelinger nu er kørt i WTCC serien, så er der udregnet en ny fordeling af succesballasten. Det er der selvfølgelig nogen der kommer til at mærke i den kommende weekends to heats i Valencia. Det går værst udover BMW'erne med en enkelt undtagelse.

Selvom BMW endnu ikke har vundet i WTCC serien, så bliver de "begunstiget" med succesballast ved de kommende 2 heats i Valencia som udgør femte afdeling i mesterskabet. Ballasten er udregnet efter de hurtigste tider i de tre seneste afdelinger der er kørt, og her har BMW vist sig at være hurtigst.

Vægtfordelingen i Valencia ser således ud:

  • BMW 320si + 40 kg
  • Chevrolet Cruze LT + 30 kg
  • SEAT Léon TDI + 20 kg
  • BMW 320si Zanardi, LADA 110, SEAT León TFSI - 20 kg

Alessandro Zanardi får reduceret sin vægt da han grundet sit fysiske handicap kører med sekventiel gearkasse. De andre nævnte er så meget langsommere at man ønsker at bringe dem tættere på feltet.

Dons


 
Reklamer

Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport


H.I. Auto