Endurance   29/05/09

Så kører Jacques Villeneuve igen
Jacques Villeneuve som mange sikkert husker ganske godt fra sine sejre i blandt andet Indy 500 og Formel 1 verdensmesterskab, har igen sikret sig et sæde. Han skal deltage i det berømte 12 timers løb på Spa-Francorchamps bane i Belgien.

Da Jacques Villeneuve i weekenden var i Monaco for at dække Formel 1 løbet som medkommentator, blev han kontaktet af Pierre-Yves Corthals om deltagelse i 12 timers løbet. Uden den helt store betækningstid valgte Jacques Villeneuve at sige ja tak til invitationen.

Jacques Villeneuve skal deltage i løbet som køres d. 6. juni, i en SEAT Leon TDI som han skal køre sammen med Pierre-Yves Corthals og Jordi Gené som begge enten kører i WTCC eller har gjort det. Om invitationen siger Jacques Villeneuve blandt andet:

"Jeg var i Europa for at dække Monacos Grand Prix da jeg fik invitationen fra Pierre-Yves Corthals. Jeg accepterede denne invitation og udfordring fordi Spa-Francorchamps uden tvivl er en af mine absolutte favoritbaner, men også fordi det er en fabriksbil vi skal deltage i. Jeg sagde straks ja fordi jeg nu har en god erfaring med dieselbiler via mine 2 løb i Le Mans for Peugeot. Jeg tager mine 2 sønner med til Belgien. Det er første gang at de skal se deres far køre race, og det glæder jeg mig rigtig meget til."

Dons


Læs mere om:
  • Jacques Villeneuve
  • Jordi Gené
  • Pier-Yves Corthals
  • Spa-Francorchamps

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto