KF2   02/06/09

Suveræn Møller Madsen på Wackersdorf
I weekenden blev 2. afdeling af de tyske mesterskab kørt på Wackersdorf. Det blev det danske kartingtalent Nicolaj Møller Madsen som kunne kalde sig suveræn vinder af denne afdeling i KF2-klassen. Den 1. afdeling vandt Møller Madsen også, og det betyder at han nu fører det Tyske Mesterskab med hele 32 point ned til nummer to.

Weekenden startede ganske flot ud, og Nicolaj lå stabilt i toppen i alle træninger. I lørdagens heats, rakte det til en henholdsvis anden og fjerde -plads i det hårde felt. Det vakte dog ikke helt tilfredshed, så der måtte arbejdes på karten og laves nogle justeringer, hvilket så ud til at give pote til søndagens finaler.


(Foto: Janni Storm)

Med en startplacering som nummer fem i pre-finalen, skulle der avanceres nogle placeringer. Nicolaj Møller Madsen viste med stor klasse hvad han er lavet af, og kører sig stærkt op igennem feltet, og vinder pre-finalen.

Det betød en startplacering som nummer ét til den store finale, og med en helt fantastisk start er Møller Madsen hurtig kørt. Han kunne også denne gang kalde sig en sikker vinder, fra start til slut.

"Det var en hård finale, fordi det er en teknisk svær bane, så man skal virkelig presse sig selv hele tiden. Det var virkelig en fantastisk sejr! Jeg er glad for at vinde det her løb, det viser bare at når vi kører på nogle ordentlige dæk, så kører både jeg og karten suverænt!" - fortæller en super glad Møller Madsen.


(Foto: Janni Storm)

Det bliver ikke lang tids pause for det unge karting-talent, da han allerede i næste weekend deltager i det Franske Mesterskab, som køres på banen Essay. Det er den samme bane som der køres Europamesterkskab på senere på året.

Det betyder desværre også at Nicolaj er fraværende når 2. afdeling af Dansk Super Kart køres på banen i Grindsted i næste weekend den 6. - 7. juni.

Janni Storm


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport