Le Mans   04/06/09

Le Mans pressemøde i København
Le MansDer har i dag været afholdt Le Mans pressemøde i København. Det var Dansk Metal der lagde hus til begivenheden og vi håber selvfølgelig på at det kan være medvirkende til at bringe (Dansk Metal)pokaler med hjem til Danmark fra årets 24 timers løb på Le Mans

Det var Bo B. Nielsen (Dansk Automobil Sports Union) der lagde ud på mødet med at berette om de nye danske talenter der er på vej inden for dansk banesport og selvom det var interessant at høre om næste generation af danske racerkørere var hovedformålet med dette pressemøde jo Le Mans 2009, og her overtog Carl Christian Hansen(Dansk Automobil Sports Union), og efter en kort indledning gik han over til at tale med de 4 fremmødte kørere.


De mange lovende motorsportstalenter for sæson 2009
(Foto: Motorsporten.dk)

Først var det Tom Kristensen, regerende Le Mans mester og af mange kaldet Mr. Le Mans. Tom kommer i år til start i en Audi R15 TDI, en helt ny bil og Tom påpegede flere gange at det er en helt ny racerbil som ikke er så gennemprøvet som hovedkonkurrenten fra det franske team. Der er ikke nogen tvivl om at Tom tror på en Le Mans sejr. Jeg stiller ikke op for Audi med mindre jeg tror på at vi kan vinde, sagde han. Det er jo ikke det samme som at det bliver let.


Fire af de syv danske Le Mans 2009 deltagere.
(Foto: Motorsporten.dk)

Tom siger at der i år er mange ubesvarede spørgsmål om konkurrenten inden Le Mans fordi den officielle testdag er pillet ud af programmet. Derfor vil den første styrkemåling komme på næste onsdag når den fri træning køres, først her kan man se hvor stor forskel der er på de to, men Tom er ikke i tvivl om at Peugeot har den højeste tophastighed, men Audi har jo før været under pres fra start og vundet løbet.


Tom Kristensen oplevede Peugeot's hurtighed under Le Mans Series åbningsløbet på Sebring Raceway.
(Foto: Motorsporten.dk)

Tom sagde også at vægtbalancen i den nye R15 er bedre end den var i R10’eren og det hjælper blandt andet med til at bilen er mindre hård ved dækkene.

Næste hold på podiet var Team Essex og først var der Casper Elgaard der var i krydsild fra CC Hansen, og Casper kunne fortælle at teamet er helt klar til de udfordringer som Le Mans kan bringe. Senest har Casper og bilen været hos Porsche for at få hele bilen gennemgået, og herefter er alt som det skal være. Casper var smilende og afslappet og virkede som en racerkører med overskud til at snakke, og det tegner jo rigtig godt for et godt resultat.


Team Essex kørerne i 2009 er debutanten Kristian Poulsen og Casper Elgaard.
(Foto: Motorsporten.dk)

Casper Elgaard er dog ikke blind for at Team GOH kommer med en Porsche magen til Team Essex’s og den vil selvfølgelig presse dem hårdt, og Casper påpegede også at de lukkede Lola’er jo også er ved at komme op i speed, så han forudser ikke nogen nem Le Mans sejr.

Team kammeraten Kristian Poulsen var næste mand til at bliver interviewet og han havde en lidt mere ydmyg tilgang til Le Mans end Casper. Kristian er også debutant og derfor skal man tilgå denne opgave med en sund portion respekt, og meget tyder på at Kristian gør det, og på trods af at det er en stor opgave, så virker Kristian Poulsen ved godt mod og han tror på at hans del af opgaven vil blive løst på fornuftig vis.


Le Mans debutanten Kristian Poulsen er indstillet på at det bliver en stor opgave.
(Foto: Motorsporten.dk)

Sidste mand på podiet til CC's krydsild var Allan Simonsen og han stiller op i GT2 klassen for Hankook-Team Farnbacher i en Ferrari F430 GT. Bilen er fuldt opdateret til 2009 spec. Og Allan kunne berette at teamet, som de eneste vil køre på Hankook dæk, og det er selvfølgelig en gambling, men Allan kunne fortælle at teamet har brugt mange dage på at teste forskellige Hankook dæk, og teamet er nu enige om at de har de helt rigtige dæk som passer til Le Mans.


Allan Simonsen's team satser på Hankook dæk til deres Ferrari F430 GT.
(Foto: Motorsporten.dk)

Allan tror på at han og teamet kan vinde GT2 klassen og han virker som at han tror på at bilen kan holde ”teknikken fejler ikke noget” sagde han, så må vi jo tro på at han kan gøre det han er bedst til, køre stærkt..

De sidste af de danske Le Mans kørere, Jan Magnussen, Christian Bakkerud og Juan Barazi var ikke til stede på pressemødet.

Vejgaard


 
Reklamer

Yokohama Advan dæk


H.I. Auto


Bruno Hansen Motorsport