Formel Ford - DK   17/06/09

Nikolaj Rasmussen blander sig i toppen af Formel Ford
Nikolaj Rasmussen er i sit 4. Formel Ford race blevet så fortrolig med bilen, at han kan blande sig i top 5 i Benelux Mesterskabet. Tredje afdeling af dette mesterskab er netop blevet kørt på den hollandske bane i Zandvoort. Løbet talte desuden med til DM, hvilket betød at der var 21 biler til start - heriblandt 8 danskere.

Den lokale kører Melroy Hemskerk fører suverænt Benelux Mesterskabet, inden weekenden var Danske Nils Vestergaard på 2. pladsen i mesterskabet. Det var også de to der indtog forreste startrække efter tidskørslen, hvor bedste tid giver startplaceringen til race 1 og næstbedste tid giver startplaceringen til race 2. Nikolaj kvalificerede sig til startplaceringer som nr. 7 og 6 i de to race - i første race lige bag Jesper Egebart, og i andet race lige foran Jesper.


Her er startgridden med 21 Formel Ford racere klar til starten i Zandvoort. Til venstre med nr. 14 er det Nils Vestergaard. Nikolaj Rasmussen er i den gul/grønne bil med nr. 12, til højre i billedet.
(Foto: Traco Racing)

I race 1 fik Nikolaj en rigtig god start, samtidg med at en af de hollandske kørere kørte Nils Vestergaard og sig selv af banen i første sving. Det betød, at Nikolaj kom ud af svinget som 3er, med Jesper Egebart lige bagefter.

I løbet af de første par omgange fik Nikolaj lavet et lille hul til Jesper, men desværre for Nikolaj havde hans rat fået et buk under tidtagningen, hvilket resulterede i at hans hånd stødte mod tændingskontakten for enden af langsiden, så bilen gik ud. Den fejl udnyttede konkurrenterne selvfølgelig, og inden Nikolaj fandt ud af, hvad der var sket og fik bilen igang igen, var Jesper og 4 andre konkurrenter smuttet forbi, så Nikolaj nu var på en 8. plads.

Nikolaj kommer dog tilbage igen, og da Jesper Egebart senere ryger uden for banen i en kamp om 3-4. pladsen, slutter Nikolaj racet som nr. 5, som næstbedste dansker.

I race 2 holder Nikolaj sin 6. plads i starten, og følger med de 3 forankørende, som kæmper hårdt om plads 3-5, mens Hemskerk og Nils Vestergaard får ro til at stikke af. Efter mod slutningen af løbet bliver Nikolaj overhalet af sin teamchef Henk Vuik, og kommer i den forbindelse uden for sporet og mister fart i bilen. Det benytter Dennis Lind til at lægge sig helt tæt bag Nikolaj. Denne situation ender med at Dennis skubber Nikolaj af banen på næstsidste omgang. Nikolaj kommer igang igen men kan kun nå at køre over målstregen som nr. 11. Placeringen bliver senere forbedret til en 10. plads, da Dennnis Lind idømmes 30 sek. tidsstraf for at have skubbet Nikolaj.


Her er Vuik Racings chefmekaniker, belgiske Marten De Busser, ved at spænde Nikolaj fast før løbet. Marten bor til daglig i Hong Kong, hvor han er chefmekaniker for et Formel Renault team i det Asiatiske Mesterskab. Martens store erfaring med formelbiler er stærkt medvirkende til Nikolajs hurtige fremgang i Formel Ford.
(Foto: Traco Racing)

På trods af uheldet i race 2 og de mistede point er der stor tilfredshed hos både Nikolaj og hans hollandske team, Vuik Racing, da farten er ved at være god nok til at blande sig i toppen. Nikolaj ligger nu nr. 7 i Benelux Mesterskabet, med 15 point op til den 3. plads som han nu går målrettet efter.

Nikolaj ligger nummer 6 i det Danske Mesterskab, og nummer 3 i Ford Junior Cup - men har ikke kørt alle DM afdelinger, og ved endnu ikke om der bliver budget til mere end ét løb mere i Danmark i år.

Traco Racing
Torben Rasmussen


Læs mere om:
  • Nikolaj Rasmussen
  • Traco Racing ApS
  • Zandvoort
  • 14/06/09 - Zandvoort - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto