- til Special Saloon Car Festivallen I den kommende weekend afholdes en af årets virkelige højdepunkter for Special Saloon Car kørerne, nemlig den den årlige SSC festival. Det bliver første gang i sæsonen, at Jakob Borum kommer på banen med sin Honda Integra. Honda’en ligner sig selv, men på et meget vitalt punkt er den næsten helt ny, og det er gearkassen.
ProRacing har som noget nyt fået forhandlingen af DogBox gearsæt fra Samsonas Motorsport. Det specielle ved denne løsning er, at det til indbygning i de originale gearhuse.
Derved skal man ikke tilkøbe adaptor mellem motor og gearkasse, samt at de originale trækaksler kan benyttes. ”Det giver selvfølgelig lidt ekstra arbejde til mekanikkerne, men til gengæld er prisen en helt anden end for en færdigbygget komplet gearkasse” udtaler Jakob Borum.
At der er tale om en meget seriøs leverandør vidner forløbet om. Leverandøren har ganske enkelt kvit og frit stillet et gearsæt til rådighed for ProRacing for test, og lever det ikke op til hr. Borums forventninger, så er det bare at returnere det.
Sådan så det ud sidst Borum og Vejby kæmpede på ring Djursland, og visse ting må gerne gentage sig... (Foto: www.keldolfert.dk)
ProRacings mekanikkerne er i disse dage ved at bygge gearkassen, og SSC festivallen skal bruges til at teste den, og den bedste test er nu engang at køre løb. ”Med den nye gearkasse skulle jeg meget gerne kunne ”bide skeer” med Vejby” udtaler Borum, og ligger slet ikke skjul på, at han glæder til at dyste på med gode kollegaer på banen igen.
Honda ProRacing, www.proracing.dk Keld O. Dohm Læs mere om: Jakob BorumHonda ProRacingRing Djursland21/06/09 - Ring Djursland - Special Saloon |