Med et par netop afsluttede gode testdage på Magny Cours er Johan Jokinen allerede nu ved at have godt greb om sin nye karriere som F3 kører for Kolles-Heinz teamet. Gennem fokuseret arbejde med teamet og raceren kom der hurtigt gode tider på tavlen i løbet af testen. Og vigtigst af alt var tiderne både onsdag og torsdag tæt på hans meget erfarne teamkollega, Carlo van Dam, der trods alt er F3 ATS mester fra 2007, og japansk F3 mester i 2008.
Torsdag kørte Johan så den afsluttende 4.session en smule hurtigere end sin teamkammerat.
Kolles-Heinz teamet er stadig meget nye i den hårde Euro F3 klasse, og der skal stadig arbejdes meget med set-uppet, men testen har vist at de sammen med Volkswagen er ved at arbejde sig stærkt ind på de hidtil regerende Mercedes teams.
Således kørte Johan Jokinen på 2.dagen stabile tider godt 1 sekund fra de hurtigste.
Sammenlagt over de 2 dage sluttede Kolles-Heinz teamets piloter på 21. og 22. pladsen af de 29 kørere i klassen.
Så vi ser frem til et spændende løb på Norisring i næste weekend
Søren Christensen Læs mere om: Johan JokinenNorisring28/06/09 - Norisring - Formel 3 Euro |