I en kort pressemeddelelse her til formiddag oplyser Toro Rosso teamet at de opsiger deres kontrakt med Formel 1 køreren Sébastien Bourdais med øjeblikkelig virkning. Årsagen opgives til at være manglende indfrielse af teamets forventninger til Sebastien Bourdais' præstationer i de 9 løb indtil nu er kørt af 2009 sæsonen. Sébastien Bourdais har indtil videre kørt sit sidste Formel 1 løb. (Foto: Bridgestone Motorsport)
Toro Rosso teamets talsmand Franz Tost oplyser ikke noget om, hvem der skal overtage pladsen i Toro Rosso raceren til det næste Grand Prix løb, der køres i Ungarn den 26. juli.
Teamet tester i morgen - fredag - med spanieren Jaime Alguersuari, han skal udføre lidt "straight-line aerodynamic test" - den eneste form for test der tillades under Formel 1 sæsonen - det skal ske på en banen 'et sted' i Italien.
Jaime Alguersuari er regerenden mester i 'British Formula 3 Championship', og bliver det ham der skal sidde i Toro Rosso raceren til Ungarns Grand Prix på Hungaroring, bliver han den hidtil yngste Formel 1 kører.
Han vil i givet fald kun være 19 år og 126 dage ved sin Formel 1 debut.
Den hidtil yngste Formel 1 kører har været New Zealænderen Mike Thackwell, han var 19 år og 183 dage da han i 1980 Formel 1 debuterede i Canadas Grand Prix for Tyrrell teamet.
På "2. pladsen" i denne disciplin ligger Ricardo Rodriguez der var 19 år og 208 dage gammel, da han i 1961 kørte sit første Formel 1 løb for Ferrari teamet.
For den dobbelte Champ Car World Series mester Sébastien Bourdais blev Formel 1 eventyret en kort fornøjelde - det blev 'kun' til halvanden sæson for Toro Rosso teamet, 27 Grand Prix løb ialt.
Sébastien Bourdais nåede at score ialt 6 vm point i løbet af de 27 løb, han sluttede 2008 mesterskabet på 17. pladsen og er i dag placeret på 15. pladsen i 2009 mesterskabet. Hr. Nielsen
Læs mere om: Jaime AlguersuariSébastien BourdaisScuderia Toro RossoHungaroring26/07/09 - Hungaroring - Formel 1 - FIA F1 |