CHGP   30/07/09

Sally i Cortina
CHGPJesper Sally Pedersen - storforbruger af racerbiler - stiller den kommende weekend op i Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken. Her skal han deltage i '71 klassen i en Ford Cortina Mk. II fra 1970, det bliver racerbil nummer fire han skal køre i denne sæson.

For Jesper Sally Pedersen startede sæsonen med en weekend i Youngtimer klassen i en Ford Escort Mk. I, derudover er det blevet til et par løb i Danish Endurance Championship i en Renault Clio III, samt deltagelse i Special Saloon Car Festivalen på Ring Djursland hvor han stillede op i sin ex-DTC racer - en Renault Megane II.

Til Copenhagen Historic Grand Prix var det planen at Sally ville have stillet op i sin Ford Escort Mk. I, men den er stadig under ombygning, så den kommer til at passe fuldt og helt til det historiske reglement.
Heldigvis har Sally et godt samarbejde med Keld Graabæk, og det reddede deltagelsen i løbet i Fælledparken.


Det bliver i denne Ford Cortina Mk. II at Jesper Sally Pedersen skal deltage i Copenhagen Historic Grand Prix 2009.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Det har taget længere tid at gøre Escort'en klar end vi havde forventet, og så stod jeg der uden en bil til Copenhagen Historic Grand Prix. Men hjælpen var nær, for 'Gråben' havde netop fået færdigbygget sin nye Ford Cortina Mk. II, og derfor har jeg nu fået lov til at låne hans gamle bil" - udtaler Jesper Sally Pedersen - så må vi se om jeg kan finde ud af at styre sådan en! jeg kommer jo nok til at savne den sequentiele gearkasse fra Renault'erne samt ikke mindst 5. og 6. gear. Ligeledes er det jo 'kun' en 1600 cc. motor der ligger i Cortina'en, så der skal nok kæmpes en del for at følge med de store 2000 cc. der også kører med i '71 klassen - men ser jeg bekymret ud!!"

Det bør dog ikke blive noget problem for Sally at vænne sig til Cortina'en, da han har god erfaring med baghjulstrukne racere, noget som tidligere har udmøntet sig i flere topresultater i en BMW i Special Saloon Car klassen.

Ved Copenhagen Historic Grand Prix 2009 danner Sally og 'Gråben' team sammen, ligesom hele Team Sally Racing's faste mekaniker stab vil være tilstede for at assisterer de to kørere, så de kommer da ikke til at gå ned på rå manpower!

Keld Graabæk stiller som nævnt op i en helt nybygget racer, også en Ford Cortina Mk. II fra 1970, der er blevet malet gul, så han kan kende forskel på dem!

"Det kan godt være at Sally ikke er bekymret, men det er jeg" - kommer det promte fra Keld Graabæk - "jeg frygter at der kommer gul maling på min gamle blå bil, for vi er begge racerkørere, og ingen af os vil være sidst i teamet!" - tilføjer han med et stort grin.

Ford Cortina Mk. II modellen er ikke den mest kendte, og specielt ikke inden for racerkredse, hvor Mk. I modeller helt klart er den mest populære model, specielt i Lotus Cortina varianten.
Men i starten af 70'erne var Mk. II'eren meget brugt i England, hvor det mest successrige team var Allan Mann Racing, de udstyrede Mk. II'eren med blandt andet Formel 2 motor med indsprøjtnings system - ganske vilde biler i deres tid.
Danske Tom Belsø kørte i en periode en Allan Mann Cortina Mk. II, så selv på de danske baner har den gjort sig gældende.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jesper Sally Pedersen
  • Keld Graabæk
  • Sally Racing
  • Fælledparken
  • 02/08/09 - Fælledparken - CHGP

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk