Fire forskellige kørere var i front for søndagens andet motorcykelløb Der er mange måder, hvorpå man bruge betegnelsen jævnbyrdig om et motorløb. Det kan dække over løb, hvor det er brøkdele af et sekund, der adskiller de forreste over målstregen, men det kan også være løb, hvor et større antal deltagere formår at føre. Begge forhold var tilfældet ved søndagens løb i motorcyklernes Super Challenge-klasse på Padborg Park. Slutfacit blev to sejre til Steven Tirsgaard, Give, men det fortæller langt fra hele historien, for den mesterskabsførende Honda-kører måtte i begge tilfælde kæmpe hårdt fra at få førstepladserne i hus.
I søndagens første Road Racing-løb var det nemlig Jan Jespersen, Herlev, som formåede at føre fra start foran Steven Tirsgaard og Thomas Harding, Slagelse. Den forsvarende Super Challenge-mesters føring var overraskende ud fra det faktum, at han ikke er kommet sig helt over det styrt, han havde ved forrige mesterskabsafdeling, hvor han bl.a. brækkede kravebenet. Men Jan Jespersen bed smerterne i sig og fightede som altid, men efter godt fire omgange måtte han se sig udbremset af Steven Tirsgaard.
Hovedpersonerne i søndagens Super Challenge-løb på Padborg Park: Jan Jespersen (43), Steven Tirsgaard (31), Thomas Harding (95), Steen Hansen (35) og Carsten Lund (34), hvor alle på nær Steen Hansen formåede at føre løbet! (Foto: Morten Kimer Hansen)
Herefter var det Thomas Harding, der efter nogle omgange lagde pres på Jan Jespersen, og på et tidspunkt så det ud til, at Suzuki-køreren ville tage andenpladsen. Men Jan Jespersen svarede igen, kom tilbage som toer og holdt placeringen helt indtil sidste omgang, hvor han dog måtte lade Thomas Harding passere. Men stadig sluttede den skadede Jan Jespersen kun et sekund efter vinderen…
I andet løb leverede Carsten Lund, Ølstykke, en gedigen overraskelse, da han fra startposition tre skød frem og tog føringen foran Jan Jespersen, Steven Tirsgaard og Thomas Harding. Det var første gang, Carsten Lund var i front for et Super Challenge-felt, og de fleste havde sikkert regnet med, at han hurtigt ville blive et let offer for rivalerne bag ham.
Men der skulle gå næsten to omgange, inden Jan Jespersen kom forbi, og mesterens føring blev i første omgang også kort, for så havde Thomas Harding fået arbejdet sig op fra sin fjerdeplads på første omgang. Men Thomas Harding fik blot en enkelt omgang i front, inden Jan Jespersen svarede tilbage og generobrede førstepladsen, mens også Steven Tirsgaard kom forbi. Thomas Harding gav dog ikke op af den grund. Han og Steven Tirsgaard byttede pladser et par gange, men med et par omgange igen mistede Thomas Harding herredømmet over sin motorcyklen og styrtede i banens hurtige sving. Alt imens var Steven Tirsgaard sluppet forbi Jan Jespersen, der faktisk havde ført over halvdelen af løbet, men alligevel var det den regerende mester, som sejrede.
Blandt Super Sport-kørerne var det atter John Høj, Hornslet, som klarede sig bedst, idet han blev bedste deltager på en 1000 cm3-motorcykel.
Stillingen i MC-Basen Super Challenge:
|
Plac. |
Kører |
Mærke |
Point |
|
1 |
Steven Tirsgaard |
Honda CBR1000 RR |
174 |
2 |
Jan Jespersen |
Honda CBR1000 RR |
151 |
3 |
Thomas Harding |
Suzuki GSX R 1000 |
125 |
|
4 |
Steen Hansen |
Honda CBR1000 RR |
110 |
5 |
Carsten Lund |
Honda CBR1000 RR |
87 |
6 |
Kenn Jensen |
Suzuki GSX R 1000 |
79 |
|
7 |
Kim Phillip |
Yamaha YZF R1 |
70 |
8 |
Lars Pedersen |
Suzuki GSX R 1000 |
55 |
9 |
Lars Bo Pedersen |
Suzuki GSX R 1000 |
50 |
|
10 |
John Høj |
Kawasaki ZX6 RR |
44 |
11 |
Ulrik Døssing Nielsen |
Honda CBR1000 RR |
43 |
12 |
Steffen Carlsen |
Yamaha YZF R6 |
28 |
|
13 |
Simon Øland |
Kawasaki ZX6 RR |
27 |
14 |
Alex Schact |
Yamaha YZF R6 |
17 |
15 |
Benny Haslev |
Suzuki GSX R 600 |
16 |
|
16 |
Michael Møller Pedersen |
Yamaha YZF R6 |
13 |
17 |
Hugo Eskildsen |
Kawasaki ZX10 RR |
10 |
18 |
Erik Thomsen |
Honda CBR600 RR |
6 |
|
19 |
Nikolaj Andersen |
Kawasaki ZX10 RR |
4 |
20 |
Søren Peder Pedersen |
Honda CBR1000 RR |
1 |
- |
Henrik Nyvang |
Suzuki GSX R 1000 |
1 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Padborg Park09/08/09 - Padborg Park - Super Challenge |