Danish Endurance Championship   27/08/09

Back to business...
DEC - Danish Endurance ChampionshipEfter en meget lang sommerferie, starter anden sæsondel af Danish Endurance Championship på lørdag 29. august.
Det 3. løb i Danish Endurance Championship 2009 bliver kørt på Ring Djursland, og det bliver endnu en ny udfordring for køreren Jens Jensen.

Jens Jensen. Han har ikke tidligere kørt på banen, så det bliver 2. bane i år, som skal læres fra bunden. Tidligere på sæsonen, var det 1. afdeling på Jyllandsringen der skulle læres, mens banen Padborg Park, som var 2. afdeling i sæsonen, var kendt bl.a. fra test.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Jeg er meget spændt på at køre banen. Jeg har hørt meget godt om den, og at den skulle være utrolig sjov at køre på, så jeg glæder mig virkelig meget" udtaler Jens Jensen

Weekenden bliver også spændende på den måde, at der er en andenplads i mesterskabet som skal forsvares. Det bliver som altid utrolig hårdt, da kampen i klasse 1 er hård, og mange biler kan vinde på den rigtige dag.

Jens Jensen deltager for Team Low Budget i Citroen AX nummer 103, sammen med Steffen Larsen og Martin Petersen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Som det ser ud i øjeblikket, bliver vejret også en medspiller.

"Vejrudsigterne svinger fra dag til dag, så hvad det ender med, må vi jo se på dagen. Det er jo sket før at meteologerne har taget fejl, så det bliver lidt spændende. Men forhåbentlig holder det tørvejr hele dagen" slutter Jens Jensen

Der bliver kørt træning og kvalifikation fra 8.25 til 9.05 samt 9.35 til 10.15. Selve løbet starter kl 10.55 og slutter 14.35.

Jens Jensen


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 29/08/09 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto