1600 Challenge   30/08/09

Michel Nykjærs 13 år gamle Peugeot 106 kan endnu
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at en racerbil bygget af Nykjær familien kan køre stærkt. Mere overraskende er det måske at den faktisk gør det også efter 13 år! Det er tilfældet med Allan Müllers Peugeot 106. Bilen blev bygget af Michel Nykjær i 1996-97 for at køre med i det som dengang hed Yokohamacup. Michel kørte nogle fine resultater hjem i bilen, og han er jo kommet meget godt efter det der med at køre standardvognsrace.

Allan overtog bilen i 2008 hvor den blev fundet godt støvet bagerst i et stort busværksted i Christiansfeld. Ud over en kraftig gang afstøvning, skulle bilen også have en ny snude inden den var klar til at deltage i 1600 Challenge. Allans debut kom i sæsonstarten 2009. Han har haft en stejl indlæringskurve i klassen og har scoret mange gode point. Bedste resultat opnåede han i juni løbet på Jyllandsringen med to flotte 8 pladser i det store 1600 Challenge felt. Ved det nyligt overståede GP Danmark ligeledes på Jyllandsringen var bedste resultat en 9. plads, men vel at bemærke i et 31 biler stort felt.


Michel Nykjærs er stadig hurtig, nu blot med Allan Müller bag rattet.
(Foto: Kørerforeningen Gr. N)

Allan ligger p.t. på 11 pladsen i 1600 Challenge mesterskabet ud af de 33 forskellige chauffører som har scoret point. Allan har scoret point i samtlige heat bortset fra et enkelt på Padborg Park hvor han blev udelukket for at ”glemme” at tage en stop & go for tyvstart.

Allan er til daglig tekniker hos Peugeot i Haderslev, så div. tekniske problemer med bilen burde jo være i de bedste hænder. Til at støtte sig i løbsweekenderne har han mekanikerne Allan, Kenneth og Lennert. Kenneth er desværre ikke at finde på teambilledet for neden, da han brækkede foden sidst raceren skulle cornervejes, så han måtte blive hjemme fra GP Danmark. Ud over den tekniske back up deltager også Allans Svigerfar – Chefkok Morfar. Uden mad og drikke . . . . . . . . .
Teamchef er selvfølgelig Allan kone June. Som i de fleste andre forhold er det hende der har ”bukserne på” og sætter dagsordenen. Dette endda som regel med den kun 4 mdr. gamle datter Mira på armen. Mira er allerede meldt ind i den lokale Go Kart klub og starter så snart hun kan nå rattet !

Teamet får stor hjælp at Carsten Rasmussen som burde være kendt af de fleste. Carsten kører også i klassen og p.t. er der kun 2 pladser mellem de to team kammerater til Carstens fordel. Mon ikke vi kommer til at se lidt intern kappestrid om at blive højst placeret når mesterskabet skal afgøres.

31 årige Allan og hans familie kommer fra Bolderslev sydvest fra Aabenraa, og er endnu et eksempel på, at sønderjyder altså godt kan finde ud af det der med at køre racerbil.


Müller Motorsport.
(Foto: Kørerforeningen Gr. N)

Müller Motorsport er et rigtigt familie fortagende, hvor det selvfølgelig først og fremmest handler om at køre stærkt, men hvor man aldrig går på kompromis med at det også skal være sjovt og hyggeligt. Med andre ord et typisk 1600 Challenge team.

Vil du læse mere om teamet kan du evt. besøge deres hjemmeside på muller-motorsport.dk.

Kørerforeningen Gr. N
MRJ


Læs mere om:
  • Allan Müller
  • Jyllandsringen
  • 23/08/09 - Jyllandsringen - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto