Formula Renault 2.0 NEC   04/09/09

Kevin Magnussen mest scorende kører i Tjekkiet
Kevin Magnussen blev den kører, der fik flest point ind på kontoen, da 6. afdeling af NEC for Formel Renault 2.0 blev afviklet i Most, Tjekkiet, i weekenden. Med to flotte tredjepladser bragte Kevin Magnussen sig nærmere en test i en hurtig Formel Renault 3.5 med 425 HK fra World Series by Renault – den racerserie og racerbil som Formel 1 kører Jaime Alguersuari blev rykket op fra i år til Formel 1 sædet hos Toro Rosso.

De to podieplaceringer bragte nemlig den kun 16 årige Kevin op på en samlet andenplads i mesterskabet og der er en test til de tre første i mesterskabet. Den foreløbige andenplads har Kevin opnået til trods for, at han missede en afdeling tidligere på sæsonen grundet sammenfald med Eurocup.


(Foto: Jan Kaiser)

I weekendens første løb startede Kevin fra femte startplacering. Der opstod tumult i starten, men Kevin Magnussen slap fri og da det ternede flag faldt havde Kevin kørt sig op på tredjepladsen.

Placeringen som nummer tre i første løb gav startplacering nummer seks i andet heat. Herfra leverede Kevin endnu en super flot indsats. Han havde tydeligvis farten og rykkede op igennem feltet og kunne endnu en gang køre i mål på en flot tredjeplads.

Kevin Magnussen er nu sluttet på tredjepladsen i sine seneste fem starter i Formel Renault 2.0

Resultat 1. løb
1. KOUT Adam
2. KORJUS Kevin
3. MAGNUSSEN Kevin
4. HEIKKINEN Thomas
5. QUAIFE-HOBBS Adrian
6. DERANI Luis
7. SØRENSEN Marco
8. FELIX DA COSTA Antonio

Resultat 2. løb
1. FELIX DA COSTA Antonio
2. SØRENSEN Marco
3. MAGNUSSEN Kevin
4. DERANI Luis
5. HEIKKINEN Thomas
6. KOUT Adam
7. QUAIFE-HOBBS Adrian

Stillingen i mesterskabet
1 Felix Da Costa, Antonio 262
2 Magnussen, Kevin 188
3 Sørensen, Marco 184
4 Aho, Daniel 165
5 Quaife-Hobbs, Adrian 157
5 Korjus, Kevin 157
7 Derani, Luis 150
8 Heikkinen, Toomas 125

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Most
  • 30/08/09 - Most - Formula Renault 2.0 NEC

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto