Historisk   12/09/09

Banedebut for CastrolShop Team Vantage
- med duften af R-olie i slipstrømmen
Mange kan huske den karakteristiske duft af R-olie fra motorløb i ”gamle dage” – en duft der stadig hærger speedway banerne. Den opmærksomme tilskuer kan genopleve racerduften efter Castrol MGB’en, når CastrolShop Team Vantage debuterer i den historiske 1965 klasse under søndagens Drivers Event på Sjællandsringen.

Det var i 1909, at Charles Wakefield lancerede en olie baseret på udtræk af castor-frugten, der vokser på risinus busken. Olien fik navnet ”Castrol R”, hvor ”CASTROL” er en sammentrækning af CASTOR OIL. Castrol R havde fantastiske smøreegenskaber under ekstreme belastninger og fik enorm succes blandt fly-pionerer og i 1. verdenskrigs luftvåben.

I dag – 100 år senere – er castor olien stadig ikke overgået, når det gælder smøreegenskaber i mange hårdt belastede racermotorer. I forhold til mineralsk/syntetisk baserede olier tåler castor olien meget højere temperaturer, og har en meget større trækstyrke i oliefilme. Jo højere trækstyrke, jo mindre risiko for at oliefilmen rives over ved fx stempelringene.

I CastrolShop Team Vantage’s MGB baneracer er det Castrol Racing B353, der anvendes. B353 er en videreudvikling af den legendariske Castrol R40 – en udvikling der gør olien mere velegnet i 4-takt racermotorer med våd- eller tørsump smøring.

- Med Castrol Racing B353 kan vi opnå en reduceret friktion uden at gå på kompromis med holdbarheden. Det betyder en lidt højere effekt og acceleration – og så den liflige racerduft i slipstrømmen. R-olierne fik oprindeligt et ry som one-weekend-oil, men B353 har en fin levetid. Den holder fint til ét 24-timers løb eller til en 3-4 racerweekend’er, fortæller Roar Eriksen fra CastrolShop Team Vantage.


Castrol BMW M1 URD – nr 11. på LeMans 1986 med Jens Winther. Nu ejet af Søren Sørensen fra Læborg Autohandel og stadig med Castrol Racing B353 i motoren.
(Foto: Castrol Team Vantage)

- Castrol Racing B353 har gennem mange år dokumenteret sine egenskaber i racermotorer. I 1986 blev Jens Winther nummer 11 på Le Mans i sin URD med Castrol Racing B353 – nu er bilen hos Søren Sørensen fra Læborg Autohandel – med frisk B353 i motoren til demonstrationen under CHGP. Vi har også en 1½ ltr BMW F1 Turbomotor med 1200 hk kørende på B353 – ligesom Norges hurtigste VW dragster og flere vilde rallycross biler kører med vores B353, fortsætter Roar Eriksen.

MGB’en, der skal køres af Roar Eriksen, er bygget af Per Broberg i Sverige for små 10 år siden. Siden er den kørt af Kaj Birkelund på de danske baner – endda med tider der gav bilen ry for at være klassens hurtigste MGB. Med en debutant ved rattet bliver det dog nok med mere moderate tider i begyndelsen.


CastrolShop Team Vantage MG’en klar til banedebut med Roar Eriksen ved rattet, Castrol Racing B353 i motoren og en liflig duft af R-olie i slipstrømmen.
(Foto: Castrol Team Vantage)

- Som leverandør af racingolier til alle hjørner af dansk motorsport på 2 og 4 hjul er det naturligt for os at være med, hvor det sker. Så kan vi møde nye og gamle kunder – mange af dem har allerede racingaftaler med gode rabatter på www.CastrolShop.dk. Vi er stadig med i Rallye Monte Carlo Historique og har været med I HillClimb det meste af sæsonen. Ib Rasmussen, der til daglig bl.a. styrer raceraftalerne hos CastrolShop, vandt senest på Våler i Norge med sin Formel Opel Lotus, slutter Roar Eriksen.

Castrol Team Vantage


Læs mere om:
  • Jens Winther sen.

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk