Danish Touringcar Challenge   13/09/09

Banerekord og ny finalesejr til Jan Magnussen
Fire kørere kan stadig vinde årets Danish Touringcar Championship
For anden løbsweekend i træk vandt Jan Magnussen, England, en finalesejr i en afdeling af Danish Touringcar Championship, og søndagens Sensommerløb blev tillige en stor triumf for hele Ree Sport. Jan Magnussen satte i første kvalifikationsheat en ny banerekord på Ring Djursland, mens hans teamkammerat Martin Jensen, Albertslund, kørte hele tre top 3-placeringer i hus og sluttede som toer i finalen, hvilket er første gang, at to E85-biobrændsel-drevne racerbiler har præsteret en 1-2-sejr i en DTC-finale.

Efter weekendens løb på Ring Djursland er der fortsat intet afgjort i kampen om årets DTC-titel, hvor hele fire kørere stadig har mulighed for at vinde guldet. Stærkt medvirkende til denne åbenhed er ikke blot Jan Magnussens resultater i weekenden, men også manglen på samme hos Chevrolet Motorsport Danmarks to kørere.


Jan Magnussen vandt på Ring Djursland foran Martin Jensen og Henrik Lundgaard, og han holdt dermed liv i sine muligheder for at generobre titlen i Danish Touringcar Championship.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

I det første kvalifikationsheat var Henrik Lundgaard, Hedensted, og Michel Nykjær, Næstved, sluttet som nummer tre og fire, men i deres kamp om tredjepladsen i det andet kvalifikationsheat kom det under en bremseduel til en kollision mellem dem. Som en konsekvens af sammenstødet kørte Michel Nykjær op bagi Jason Watt, Herlev, som spandt rundt og tabte andenpladsen. Men Michel Nykjær fik også så store skader på sin bil, at han ikke kunne starte i finalen, hvor Henrik Lundgaard kørte en tredjeplads hjem, så han nu kun er ni points efter den mesterskabsførende James Thompson, England, der var fraværende grundet forpligtelser i Australien.

Britens Honda Hartmann Racing fik dog alligevel en løbssejr på Ring Djursland takket være Per Poulsen, Årup. Fynboen havde brugt første del af andet kvalifikationsheat på at skygge Jason Watt og efter et par overhalingsforsøg lykkedes det ham at komme forbi eksmesteren, så han kunne tage sin første løbssejr nogensinde i en DTC-afdeling. Sejren var også medvirkende til, at han kom tilbage på førstepladsen i DTC Cuppen.

Årets sidste afdeling af Danish Touringcar Championship køres den 4. oktober på FDM Jyllandsringen.

Stillingen i Danish Touringcar Championship:
Plac. Kører Mærke Point
1 James Thompson Honda Accord Euro-R 239
2 Michel Nykjær Chevrolet Lacetti 232
3 Henrik Lundgaard Chevrolet Lacetti 230
4 Jan Magnussen BMW 320si E90 225
5 Jason Watt Seat Leon 187
6 Per Poulsen Honda Accord Euro-R 178
7 Martin Jensen BMW 320si E90 162
8 Jens Møller Seat Leon 143
9 Kasper Jensen BMW 320i E46 93
10 Michael Carlsen Peugeot 407 90
11 Joachim Stephansen BMW 320si E90 72
12 John Nielsen BMW 320si E90 72
13 Casper Elgaard Seat Leon 59
14 Kim Morgan Jensen BMW 320i E46 48
15 Tom Pedersen Mercedes C200 24
16 Hans Hartmann Honda Accord Euro-R 23
17 Kristian Poulsen BMW 320si E90 14
18 Peter Ager BMW 320si E90 13
19 Roland Poulsen BMW 320si E90 8

Stillingen i DTC Cuppen:
Plac. Kører Mærke Point
1 Per Poulsen Honda Accord Euro-R 285
2 Jens Møller Seat Leon 263
3 Kasper Jensen BMW 320i E46 210
4 Michael Carlsen Peugeot 407 193
5 Joachim Stephansen BMW 320si E90 168
6 Kim Morgan Jensen BMW 320i E46 134
7 Hans Hartmann Honda Accord Euro-R 37
8 Peter Ager BMW 320si E90 34
9 Kristian Poulsen BMW 320si E90 32
10 Roland Poulsen BMW 320si E90 28

Stillingen i teammesterskabet:
Plac. Team Point
1 Chevrolet Motorsport Danmark 443
2 Hartmann Honda Racing 391
3 Ree Sport 372
4 Team FDM Motorsport 195
5 Team Bygma Jason Watt Racing 187
6 Team Telesikring Racing 157
7 JM Racing 97
8 Carlsen Motorsport 90
9 KC Motorsport 51
10 KP Racing 24
11 Poulsen Motorsport 22

Stillingen i Invitation Only:
Plac. Kører Mærke Point
1 John Hansen Seat Leon Supercopa 286
2 Martin Marrill Seat Leon Supercopa 255
3 Jens Ole Mathiesen BMW M3 E46 228

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Per Poulsen
  • Ring Djursland
  • 13/09/09 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk