Cadett Junior   28/09/09

Anden titel på otte dage til Nicolai Sylvest
For en uge siden sikrede 12-årige Nicolai Sylvest fra Jægerspris sig på Grindsted Gokart Ring den samlede førsteplads i Dansk Automobil Sports Unions Ungdoms Cup i kartingklassen Cadett Junior og kunne dermed kalde sig uofficiel Danmarksmester i karting. En uge senere kørte den unge racerkører sin anden titel på otte dage hjem, da han på Roskilde Racing Center sikrede sig Sjællandsmesterskabet i samme klasse!

Ligesom i Ungdoms Cuppen var det resultatet af sidste afdeling, der blev afgørende for Sjællandsmesterskabet. Inden løbet på Roskilde Racing Center var Nicolai Sylvest seks points efter den førende Casper Bonne Petersen, men han tog det koldt og roligt.

Den unge kører fra Sylvest Motorsport lagde ud med at sikre sig pole position i tidtagningen, og da han havde vundet de to indledende heats, stod det klart, at finalen ville afgøre mesterskabet.

Nicolai Sylvest tog starten, men det var så også det eneste, resten af feltet så til ham i finalen, for han blev en suveræn vinder – ikke blot af de sidste løb, men også af Sjællandsmesterskabet.


(Foto: Sylvest Motorsport)

Det er blevet til to titler for Nicolai Sylvest i sin første fuld sæson som kartingkører, men sæsonen er endnu ikke færdig endnu. Sylvest Motorsport drager nemlig senere på året til den legendariske South Garda-bane i Norditalien for at køre World Finalen i Rok Cuppen.

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk