Formel 1   28/09/09

Fernando Alonso til Ferrari
- officiel bekræftelse ventes torsdag
Lang tids rygter ser nu ud til at holde. Angiveligt vil Ferrari på torsdag annoncere Fernando Alonso som Ferrari kører i 2010 sæsonen. Selv Renault udtrykker at Fernando Alonso ikke kører for Renault i næste sæson. Fernando Alonso selv siger intet ud over at en beslutning er taget.

Diverse jurister og sponsorer har ifølge iagttagere har mere end almindeligt travlt i Singapore de seneste dage. Det de formodes at have haft travlt med er at udforme en kontrakt mellem Fernando Alonso og Ferrari teamet. Udover kontrakten skulle en frigørelse af Kimi Raikkonen også klares, og her har Ferraris nye sponsor i næste sæson, Santander, sandsynligvis været med inde over.

Fernando Alonso selv siger intet, udover at hans podieplacering i Singapore ingenting ændrer på hans beslutning. Til gengæld har Martin Whitmarsh, McLaren, udtrykt at han ikke har været synderligt tilfreds med Heikki Kovalainens præstationer, men tilføjer at McLaren anser Kimi Raikkonen for at være en af sportens allerstørste talenter.

Hos Renault er udmeldingen den, at Fernando Alonso vil blive savnet, men også at Fernando Alonso vil komme til at savne Renault.

Dermed ser det ud til at Fernando Alonso skifter til Ferrari, mens Kimi Raikkonen vender tilbage til McLaren. Intet er dog endnu officielt bekræftet. Én som sikkert ikke er tilfreds, må være Lewis Hamilton. Han har udtrykt det således:
"Lige nu er jeg meget tilfreds med som tingene er, men nu må vi se hvad der sker."

Dons


Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Heikki Kovalainen
  • Kimi Räikkönen
  • Lewis Hamilton
  • McLaren Formula 1
  • Renault F1
  • Scuderia Ferrari

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk