Den tidligere DTC-kører kan vinde sine 13. og 14. sejre i weekenden Allerede midt i september sikrede Ronnie Bremer, USA, sig årets titel i Peugeot Spider Cuppen – løbsserien for de åbne, tosædede prototyper, der er drevet af en 1,6 liters motor fra Peugeots store program. Den tidligere DTC-kører har været meget suveræn i denne sæson, hvor der ikke er nogen af konkurrenterne, der i den hjemlige løbsserie har været i stand til at krydse målstregen før ham i et af årets løb. Hele 12 gange er der i denne sæson blevet kæmpet om points til den danske Peugeot Spider Cup, og hver eneste gang er det Ronnie Bremer, som er kommet først i mål, mens trioen Søren Mosebo, Rødovre, Allan Olsen, Holbæk, og Kent Iversen, Lysabild, på skift har haft rollen som førsteudfordrer.
I den kommende weekend har Ronnie Bremer muligheden for at føje årets 13. og 14. sejre til sin sejrsliste. Det sker ved DM-Finalen på FDM Jyllandsringen, hvor der køres et løb lørdag og et løb søndag i Peugeot Spider Cuppen, og her har Ronnie Bremer ikke bare muligheden for at gøre rent bord. Han kan også først tangere og siden slå den hidtil mest imponerende sejrsrække, der er registreret i en dansk mesterskabsserie.
Denne sejrsrække står Henrik Larsen, Gudbjerg, bag. I midten af firserne lykkedes det nemlig fynboen at vinde intet mindre end 13. mesterskabsløb i træk i den daværende Formel Ford 2000-klasse – en præstation, som ingen siden er kommet i nærheden af.
Vinder Ronnie Bremer lørdagens løb i Peugeot Spider Cuppen, står han lige med Henrik Larsen. Vinder han også søndagens løb, er han alene i front af listen over kørere med flest sejre i træk i en dansk løbsserie.
Hvis Ronnie Bremer også ligger i front i weekenden, kan han slå Henrik Larsens næsten 25 år gamle sejrsrække. (Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)
Men selv om det skulle lykkes Søren Mosebo, Allan Olsen, Kent Iversen eller en af de andre rivaler fra Peugeot Spider Cuppen at bryde hans monopol på førstepladserne, har Ronnie Bremer dog sikret sig en plads i dansk bilsportshistorie. Nemlig som banesportskøreren med flest førstepladser i en klasse i en og samme sæson!
Stillingen i Peugeot Spider Cup:
|
Plac. |
Kører |
Hjemby / -sted |
Point |
|
1 |
Ronnie Bremer |
USA |
240 |
2 |
Søren Mosebo |
Rødovre |
186 |
3 |
Allan Olsen |
Holbæk |
155 |
|
4 |
Johnny Vejlebo |
Roskilde |
130 |
5 |
Kent Iversen |
Lysabild |
129 |
6 |
Christian Ree |
Vedbæk |
90 |
|
7 |
Danny Rasmussen |
Helsingør |
45 |
8 |
Thomas Mueller |
København |
29 |
9 |
Rune Simoni |
Roskilde |
26 |
|
10 |
Henrik Jansen |
Roskilde |
25 |
11 |
Kim Rødkjær |
Hornsyld |
19 |
12 |
Frederik Høyrup-Hansen |
Allingåbro |
18 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Allan OlsenHenrik LarsenKent IversenRonnie BremerSøren MoseboJyllandsringen04/10/09 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK |