WTCC   16/11/09

André Couto igen med i Macau
En af Macaus få lokale kørere, André Couto, kan igen føje sit navn på deltagerlisten i WTCC. Han har ved flere lejligheder kørt i den lille bystat ikke langt fra Hong Kong. I år bliver det SÊAT teamet Sunred der får fornøjelsen af den lokale kører. Og måske ikke så tosset en ide endda. Han har tidligere kørt sig frem i pointene.

SÊAT teamet Sunred har givet plads til en ekstra kørere ved sæsonfinalen i Macau. Teamets vanlige kørere, Tom Boardman og Tom Coronel får selskab af André Couto, som dermed får plads i den ekstra bil som teamet indsætter i Macau.

André Couto har ved flere lejligheder kørt i Macau. I 2000 vandt han Formel 3 løbet og har siden kørt i WTCC bilerne, I 2003 kørte han sig faktisk til pole position i én Alfa Romeo 147, indsat af N.technology. Han har dog skiftet lidt mellem bilmærker og teams når han har optrådt i WTCC.

I både 2005 og 2007 kørte han igen for N.technology i en af deres Alfa Romeo 156 racere. I 2006 kørte han for SÊAT Sport og sidste år var han igen tilbage hos N.technology, denne gang i en Honda Accord.

Udover sejren i 2000 i Formel 3 klassen og hans pole position i 2003, så har André Couto også kørt sig frem til en pointsgivende placering i WTCC. Det skete i race 2 i 2006 da han kørte for SÊAT. André Couto testede den SÊAT Leon racer han skal køre i Macau i begyndelsen af sidste uge på Okayama banen i Japan.

Dons


Læs mere om:
  • André Couto
  • Tom Boardman
  • Tom Coronel
  • N. Technology
  • SEAT Sport
  • Macau
  • 22/11/09 - Macau - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto