KF2   23/11/09

Nicolaj Møller Madsen vinder Supernationals
- i Las Vegas
Danske Nicolaj Møller Madsen sluttede sæsonen af i Las Vegas med maner. Sammen med det italienske Energy-team, kunne Nicolaj endnu engang køre topresultater hjem.
Den unge dansker gav de internationale stjerner baghjul, og kunne kalde sig suveræn vinder af lørdagens første heat. I henholdsvis andet og tredje heat, blev det til en anden og tredjeplads.

Det gav lige præcis mindst point, og betød pole position til den store KF2 Supernational finale søndag.


(Foto: Kartcom (Nicolaj Møller Madsen Presse))

Møller-Madsen tog søndagens finalestart suverænt. Efter kun få omgange, havde danskeren et forspring på hele 1,5 sekund ned til toeren. Selvom konkurrenterne så ud til at komme tæt på tilsidst, var der ikke noget der så ud til at røre Nicolaj. Han førte overlegent fra start til slut, og kunne kalde sig vinder af det prestigefyldte løb Supernational i Las Vegas.

"Go karten kørte bare rigtig godt, og det hele spillede. De tre sidste omgange var rigtig hårde, for Yu Kanumaru kom tættere på. Jeg er rigtig glad, og det er bare så fedt at slutte sæsonen af på denne måde. Jeg vil godt takke alle omkring mig og mit fantastiske team" - siger en lykkelig Nicolaj Møller Madsen.


(Foto: Kartcom (Nicolaj Møller Madsen Presse))

Navne som Michael Schumacher, Nelson Piquet Jr. og Sebastian Buemi deltog også i det prestigefyldte stjerneløb i SuperPro klassen.

Nu nærmere vinteren sig, og man kan sige at Nicolajs sæson har været perfekt, flotte resultater til både EM og VM, topresultater i sin første sæson i WSK og ikke mindst vinder af Bridgestone Cuppen og Super National i Las Vegas.

Nicolaj Møller Madsen Presse
Janni Storm


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport