Årets bedste Peugeot Spider Cup-kører modtog det synlige bevis for sin titel Ronnie Bremer, Schweiz, har været ganske og aldeles suveræn i årets Peugeot Spider Cup. 14 løb er blevet kørt på de danske racerbaner i den forgangne sæson, og 14 gange er den tidligere DTC- og Champ Car-kører endt øverst på podiet. Det sikrede ham naturligvis den samlede sejr i Peugeot Spider Cuppen – naturligvis før tid, da konkurrenterne ikke kunne indhente det store forspring, han havde formået at opbygge i løbet af sæsonen. Men der var andet og mere, som fulgte med de mange sejre i Peugeot Spider Cuppen. Det gjaldt blandt andet en nøgle til den Peugeot 207 CC, som var hovedpræmien i årets præmiepulje.
Ronnie Bremer fik både champagne og bilnøgler hos KW Bruun, da årets bedste Peugeot-kørere blev hyldet. (Foto: Morten Alstrup)
Nøglen – og dermed bilen – blev onsdag overrakt Ronnie Bremer ved et arrangement hos den danske Peugeot-importør, K.W. Bruun A/S, i Glostrup, hvor ikke bare mesteren, men også årets toer i Peugeot Spider Cuppen, Søren Mosebø, Rødovre, blev hyldet for resultaterne i årets løb.
Teamet fra Aggerholm Biler satte sig på de forreste pladser i årets Peugeot Spider Cup. Fra venstre ses vinderen Ronnie Bremer, teamejer Henrik Spellerberg og toeren i mesterskabet, Søren Mosebo. (Foto: Morten Alstrup)
Udover at fejre de bedste Peugeot Spider Cup-kørere hyldede K.W. Bruun A/S også de nye Danmarksmestre i rally i den hårdeste klasse, Christian Jensen og Søren Tøndborg, henholdsvis Ans og Kjellerup. Morten Alstrup Læs mere om: Christian JensenRonnie BremerSøren Tøndborg |