Formel 1   23/12/09

To fædre siger velkommen hjem
Brawn og Haug glæder sig til Schumachers hjemkomst
For de to teambosser hos Mercedes GP er Michael Schumachers comeback mere end et comeback. For dem er det som om en søn vender hjem. Ross Brawn har i flere sæsoner været hjernen bag Schumachers VM-titler så der er et ganske særligt forhold. For Norbert Haug går forholdet noget længere tilbage.

Ikke overraskende er Ross Brawn meget tilfreds med ankomsten af Michael Schumacher. "Jeg er stolt over at vi kan bekræfte at Michael vil gøre sit comeback i Formel 1 næste år og køre for vores Mercedes GP Petronas team. Som 7-dobbelt verdensmester har Michael en utrolig historie i Formel 1 som taler for sig selv og jeg ser frem til at arbejde med ham igen," siger Brawn. Han satser meget på at med så stor støtte til teamet, er der både økonomi og kørere der kan føre Mercedes GP til succes i 2010.

Samarbejdet mellem Haug og Schumacher strækker sig noget længere tilbage. Men Haug er også meget godt tilfreds med at have fisket Michael Schumacher tilbage fra en konsulentrolle hos Ferrari. "I april 1991, da jeg havde været chef for Mercedes-Benz Motorsport i blot seks måneder, stod Michael en aften ved siden af mig på balkonen. Uden den mindste tvivl sagde han med lav stemme: 'Det er ved at være tid at jeg kommer ind i Formel 1'. Michael var lige blevet 22 år og fire måneder senere fik han debut på Spa hos Jordan. Mercedes hjalp ham frem til det punkt - og resten er historie," siger Norbert Haug.

Samtidig lufter han også at Mercedes flere gange forsøgte at sikre sig Schumacher tilbage. "Vi jokede ofte er løbene om det, og diskuterede det meget seriøst flere gange igennem de sidste 14 år i Formel 1. Det lykkedes ikke i 1995, og der skete ikke noget i 1998, og det lykkedes heller ikke i 2005. Jeg er glad for at det ny lykkedes til 2010," forklarer Norbert Haug.

Schumacher får en anden tysker som sin holdkammerat, Nico Rosberg. Mercedes har yderligere McLaren som deres fabriksteam i 2010, men meget tyder på at det fulde fokus kommer til at ligge bag Mercedes GP.

Benji


Læs mere om:
  • Michael Schumacher
  • Mercedes GP
  • Officielt - Michael Schumacher til Mercedes GP

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport