Dakar Rally   04/01/10

Dakar Rally - SS 2 - Cordoba til La Rioja
Ny føring i både bil og MC klassen
Anden dagens program for Dakar Rally deltagerne bød først på en 56 kilometer lang transportstrækning, herefter delte biler og motorcykel kørerne sig.
Deltagerne i bil klasserne skulle herefter ud på en 355 kilometer lang specialprøve, mens motorcykelkørerne kunne 'nøjes' med 294 kilometer.
Som afslutning på dagen var der en 276 kilometer lang transportstrækning før deltagerne nåede til La Rioja.

De førende kørere i bil klassen efter første dagen var Nani Roma og Michel Perin i deres BMW, men de satte føringen over styr da de rullede BMW'en flere gange kort efter starten på dagens specialprøve.
Heldigvis var de begge uskadt efter det voldsomme uheld, og kunne fortsætte løbet. De kom ind med en tid der lå uden for top 10 på dagen etape, men som alligevel var god nok til at de indtager 8. pladsen i den samlede stilling.

Cordoba til La Rioja specialprøven blev vundet af Volkswagen køreren Nasser Al-Attiyah der efter de hårde strabadser i både regn, tåge og dybt mudder kom i mål med en tid der var 1:08 hurtigere end BMW køreren Guerlain Chicherit.
På pladserne 3, 4, og 5 kom også Volkswagen kørere med Mauricio Neves foran Carlos Sainz og Mark Miller, da Giniel de Villiers samtidig sluttede på 8 pladsen i sin Volkswagen, må motorsportschef Kris Nissen da vist være en tilfreds mand i dag.

Lastbil klassen havde ligesom på SS1 Kamaz 4326 kørerne Vladimir Chagin, Sergey Savostin og Eduard Nikolaev fra Rusland som de hurtigste kørere.
På 2. pladsen i en tilsvarende bil kom yderligere et russisk mandskab bestående af Firdaus Kabirov, Aydar Belyaev og Andrey Mokeev, de var 2:24 efter etape vinderne.

Franskmanden David Fretigne overtog føringen i motorcykel klassenmotorcykel klassen, mens sidste års vinder Marc Coma satte sig helt ud af topstriden ved at køre for hurtigt gennem en landsby på transportstrækningen, hvilket betød et tidsstraf på 22 minutter.
I den samlede stilling i motorcykel klassen er det nu David Casteu der fører med Cyril Despres og David Fretigne på 2. og 3. pladserne.

Hubert Deltrieu vandt dagens specialprøve bland Quad Race deltagerne, hvilket rykkede han fra 24. til 11. pladsen.
Quad Race klassen føres nu af Juan Manuel Gonzalez Corominas der kom ind med næsthurtigste tid på SS2.


Hr. Nielsen


 
Reklamer

Bruno Hansen Motorsport


Yokohama Advan dæk


H.I. Auto