- på Dubai Autodrome Onsdag eftermiddag blev som planlagt brugt til at prøvekøre Dubai Autodrome i udlejningsbiler, samt lægge de sidste strategier. Jesper og Martin Sally Pedersen mødte tidligt op på banen, for at skifte bremsevæske og motorolie på Team Sally Racing's Renault Clio III, der om to dage skal deltage i det femte 24-timers langdistanceløb i Dubai. Dette forløb planmæssigt, så med en nyrenoveret motor og gearkasse, er bilen klar til at begive sig ud på det krævende langdistanceløb der venter forude. Nick Reimersø kører udlejningsbilen ned af langsiden på Dubai Autodrome med en storgrinene Martin Sally på passagersædet. (Foto: Red Eye Photo / Poul Majgaard)
Da klokken blev 15.30 var det tid for kørerne til "Rent a car ride"-turene i udlejningsbilerne, så de kunne begynde at lære banen at kende. Alle fem kørere skiftedes, i den halvanden time sessionen varede, til at køre i de to udlejningsbiler, og nåede hver at køre omkring en halv time på banen.
Dan Träger sørger for at bilen fremstår pæn og poleret. (Foto: Red Eye Photo / Poul Majgaard)
"Med disse ture i rygsækken føler alle fem kørere sig trygge og godt rustede til den 6.2 km. lange krævende Dubai Autodrome.", udtaler teammanager Kim Nielsen, der ankom til Dubai med resten af teamet her til morgen.
Den færdigdekorerede bil klar til at indtage Dubai Autodrome. (Foto: Red Eye Photo / Poul Majgaard)
"I morgen skal de åbne træninger samt kvalifikationer køres, og vi ser allesammen, specielt kørerne, frem til at endelig at få bilen på banen og få nogle tal vi kan forholde os til" - slutter Kim Nielsen.
Poul Majgaard Læs mere om: Anders MajgaardBrian BørgerDan TrägerMartin Sally PedersenNick ReimersøSally RacingDubai Autodrome15/01/10 - Dubai Autodrome - 24H Series |