Dakar Rally   17/01/10

Dakar Rally - SS14 - Santa Rosa til Buenos Aires
Etapesejr til Nasser Saleh Al-Attiyah og Timo Gottschalk
Løbssejr til Carlos Sainz og Lucas Cruz
Tredobbelt sejr til Volkswagen

Efter en transportstrækning på 166 kilometer, blev deltagerne i Dakar Rally 2010 i går sendt ud på den sidste specialprøve i løbet - Santa Rosa til Buenos Aires prøven - der strakte sig over 206 kilometer, og som skulle vise sig at blive en meget tæt duel om både sejren på prøven og i selve løbet.
Efter gennemkørslen af prøven ventede den afsluttende 335 kilometers transportstrækning, før sejrherrerne kunne blive hyldet i Buenos Aires.

Inden den afsluttende specialprøve var det Volkswagen kørerne Carlos Sainz og Lucas Cruz, samt Nasser Saleh Al-Attiyah og Timo Gottschalk der indtog de to første pladser i bil klassen. Mellem sig havde de under 3 minutter i den samlede stilling, samt en halvtimes forspring ned til køreren på 3. pladsen - så det var mellem slaget skulle stå.

Carlos Sainz havde tidsfordelen inden inden søndagens specialprøve, men kunne dog ikke tillade sig at slappe af, omvendt vidste Nasser Saleh Al-Attiyah at han skulle satse maksimalt hvis han skulle slå sin teamkollega.
Nasser Saleh Al-Attiyah gav Volkswagen raceren maksimalt med gas, og vandt specialprøven med en margen på 36. sekunder ned til Carlos Sainz - en flot sejr til Nasser Saleh Al-Attiyah på dagen, men margenen var ikke stor nok til at slå Carlos Sainz i den samlede stilling.

Carlos Sainz vandt Dakar Rally 2010 med en tid der var henholdsvis 2:12 og 32:51 bedre end Volkswagen teamkollegaerne Nasser Saleh Al-Attiyah og Mark Miller på 2. og 3. pladserne.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 02/01/10 - Dakar Rally

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto