ALMS   18/01/10

Audi dropper Sebring 12-timers løbet
American Le Mans SeriesDet har været en offentlig hemmelighed længe, og i går kom så bekræftelsen på at Audi ikke stiller op i 12-timers løbet på Sebring den 20. marts.
Det var den ene af Audi's topkørere, skotten Allan McNish, der 'sprang bomben' på Birmingham Motorshow i går, og det betyder at Tom Kristensen ikke får mulighed for at forsvare, eller måske udbygge sin sejrsrekord i 12-timers løbet i år.

Allerede da Audi i sidste måned offentliggjorde deres 2010 planer, der indbefattede deltagelse i 24-timers løbet på Le Mans samt i den nye Le Mans Intercontinental Cup, manglede Sebring 12-timers løbet på listen over de løb som Audi R15 racerne ellers ville stille op i, men alle håbede på at dette ikke var rigtigt!

Grunden til at Audi teamet ikke stiller op i 12-timers løbet på Sebring er ikke fordi de ikke behøver Le Mans træningen, som dette løb tit er blevet kaldet, eller fordi de ikke vil. Det skyldes udelukkende at ACO er kommet med nogle sene ændringer til reglementet, som betyder at de ikke vil kunne nå at stille med en konkurrence dygtig bil.
Teamet har dog forsøgt at tilmelde en " interim car", en opdateret R15 racer uden de seneste reglementsændringer, men det kunne konkurrenterne ikke godkende!

Audi og deres kørere har ellers stolte traditioner i 12-timers løbet på Sebring, såvel R8, R10 og R15 racerne har haft deres debut i dette løb, og alle tre modeller har vundet i første forsøg!
Ligeledes har Audi teamet vundet de ni ud af de sidste ti 12-timers løb der har været afholdt på banen.
Danske Tom Kristensen har ikke kun rekorden for flest sejre i 24-timers løbet på Le Mans, han har også rekorden for flest sejre i 12-timers løbet på Sebring.

Selv om Audi ikke stiller op i selve 12-timers løbet, tager de alligevel til Sebring for at teste, da det er den bedste test og træning forud for 24-timers løbet på Le Mans i juni måned.

Med Audi ude af løbet på Sebring, er der udsigt til at Jan Magnussen sandsynligvis bliver den eneste danske kører i løbet i år.
Jan Magnussen skal som sædvanlig køre for Corvette Racing, men modsat tidligere hvor de deltog i GT1 klassen, skal hele 2010 sæsonen køres i GT2 klassen.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Allan McNish
  • Jan Magnussen
  • Tom Kristensen
  • Corvette Racing
  • Sebring
  • 20/03/10 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport